Syv myter om Martin Luther af Frederik Stjernfelt

Spar op til

15 kr.

72/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere

Syv myter om Martin Lutheraf Frederik Stjernfelt

2017 er Luther år, ikke bare i Tyskland, men også herhjemme vil man fejre 500-året for Reformationen. Der vil blive udgivet et væld af litteratur om Martin Luthers lære, der vil blive skrevet kronikker og debatindlæg om betydningen af de 95 teser, som Luther bankede op på porten til slotskirken i den tyske by Wittenberg. Teologer og intellektuelle vil boltre sig i fortolkninger af Luthers betydning for nutidens protestantiske samfund.
Men hvad sagde han egentlig, den store reformator? Er der en positiv arv at forvalte? Forfatter og professor Frederik Stjernfelt er gået til kilden selv og sparker veloplagt løs på de opbyggelige myter i Syv myter om Luther.
Stjernfelt genlæser bl.a. Luthers berømte Tischreden og ender med at afvise de syv mest positive myter om Luthers værk og virkning:
1. Luther indførte religions-, ytrings- og tankefrihed
2. Luther indførte skellet mellem stat og kirke
3. Luther bidrog til demokratiets fremvækst
4. Hekseprocesserne var katolske, ikke lutheranske
5. Luthers antisemitisme var harmløs
6. Luthers mørke sider var bare sådan som tiden var
7. Luthers mørke sider havde ingen effekter
Stjernfelts egen konklusion lyder i stedet: "Har Luther da slet ikke gjort noget godt? Har han overhovedet ikke bidraget til det moderne, oplyste samfunds goder? Hmm. Hvis bidraget skal være noget, Luther faktisk intenderede skulle ske, så tror jeg næsten svaret må være nej. Jeg har mere end vanskeligt ved at få øje på bidrag fra ideer og handlinger i Luthers teologi og politik, som man kan gå tilbage og glædes over."
Syv myter om Luther er en lærd og provokerende debatbog velanbragt i Luther-året 2017.
TIL TIDEN handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læserens blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. TIL TIDEN er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget.
72/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Syv myter om Martin Luther" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Søren Kassebeer 25-03-2017
Præcis, kildebaseret og letlæst ... sætter tingene på plads
Bør læses ... af enhver med interesse for religion, åndsliv og historie

»Altså skal fornuften dræbes ...«

I anledning af 500-året for reformationen fejres Martin Luther stort i de protestantiske lande inklusive Danmark. Den næsegruse helgengørelse af Luther har fået Frederik Stjernfelt til tasterne med denne bog, der i syv hovedpunkter tilbageviser de mest markante myter om reformationens hovedarkitekt. Og det gør han så ’præcist, kildebaseret og letlæst’, at selv ’den mest inkarnerede lutheraner må blive rystet, om ikke andet så bare en lille smule, i sin grundvold. Læses bør bogen i hvert fald af enhver med interesse for religion, åndsliv og historie, og hvis den kan få teologer og andre op af stolene og fortælle, hvorfor Frederik Stjernfelt tager fejl, og hvorfor de stadig mener, at Luther var en guds gave til menneskene, så meget gerne, tak. Det kan kun blive underholdende. Måske ligefrem lærerigt.’ [Kort referat]

83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Jes Fabricius Møller 25-03-2017
Frederik Stjernfelt er konsekvent i sin kritik af Luther
Denne pamflet har naturligvis sin berettigelse i et reformationsjubilæumsår

Her står Stjernfelt og kan ikke andet

Frederik Stjernfelt er konsekvent i sin kritik af Luther . Selvom ”Syv myter om Luther” er ensidig i sit negative fokus, har bogen sin klare berettigelse [Kort uddrag]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Jørn Henrik Petersen 24-03-2017
Interessant og læseværdig

Om myter og mænd

Teologer og andre, der har læst dybt og grundigt i Martin Luthers imponerende 80.000 sider lange samlede værker, ved godt, at der findes ækle såvel som skønne tanker i hans skrifter. De vil ikke finde meget nyt i Frederik Stjernfelts pamflet, der vil gøre op med syv myter om Martin Luther. Men hvis man har et meget glamourøst billede af reformatoren, så ’er det en interessant og læseværdig bog. Den må bare ikke læses alene. Dertil er den for enøjet.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Georg Metz 01-04-2017
Veloplagt, indigneret klarhed og konsekvens

Systemet Luther

Tredobbelt anmeldelse: Tre nye danske udgivelser om Martin Luther i anledning af 500 året for Reformationen gør på forskellig vis op med et par sejlivede myter om den store tysker [Kort uddrag]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Lars Sandbeck 04-04-2017
Skæmmes af en uhyre ensidighed og manglende teologisk indsigt
83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Hans Gregersen 12-04-2017
Præcis dokumentation og overbevisende argumentation
Stjernfelt står med en stærk sag
Ikke lagt online
KK
Kulturkapellet
anmeldt af Michael Agerbo Mørch 15-04-2017
BB
Bogblogger.dk
anmeldt af Katrine Lester 01-06-2017