"Han er intet sted"
Sprogligt er der ikke noget særligt på færde i Johanne Bille lille autofiktive roman om sin fars død og hendes store savn. Men alligevel ’gør bogen indtryk. Årsagen er noget så diffust som en oplevelse af nærvær, en fornemmelse af nødvendighed.’ Forfatteren fortæller ’fint, afdæmpet og knugende’ og for denne anmelder, som genkender følelserne fra sit eget liv, er bogen ’basalt rørende’ trods dens litterære mangler. [Kort referat]