Tangodanseren af Arturo Pérez-Reverte

Spar op til

144 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere

Tangodanserenaf Arturo Pérez-Reverte

En ekstraordinær kærlighedsroman af forfatteren til bestsellerne Det flamske maleri, Dumas-Klubben og Fægtemesteren. Året er 1928. En atlanterhavsdamper glider gennem natten. Inciterende tangomusik flyder ud i mørket. På dansegulvet en kvinde og en mand, fremmede for hinanden og fra helt forskellige verdener. Det er overklassekvinden Mecha og livsnyderen Max, der er ansat af rederiet som professionel dansepartner.
I 1937 genforenes de to på Den Franske Riviera i skyggen af krigstruslerne, der hænger over Europa. Og næsten 40 år senere mødes de til en skakturnering i Italien og ser tilbage på det liv, de hver især har levet.
Tangodanseren er en medrivende og dramatisk fortælling om et Europa i opbrud, om intriger og jetsetliv og om to mennesker, der går gennem tilværelsens tilskikkelser uden at miste stil og værdighed. Fortalt med tangoens dunkende rytme og med raffineret krydsklipning mellem tid og sted.
.
66/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Tangodanseren" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Erik Jensen 30-05-2014
En fornøjelse fra start til slut
Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 21-06-2014
Ikke stor litteratur, men velegnet til dovne, tanketomme sommerdage i hængekøjen

Kulørt hængekøjeroman

Denne Kulørte hængekøjeroman ’er bygget op omkring tre hede møder mellem den professionelle svindler Max Costa og rigmandskvinden Mecha de Troeye.’ De mødes i de brølende 20’ere, i de depressive 30’ere og til slut i de ’koldkrigskølige’ 60’ere’, hvor den kærlighed, som undervejs har mødt mange forhindringer, endelig kan nå en kulmination. Bogen er ikke stor litteratur, men ’underholdning af den lette, flygtige slags, som man kan fordrive en halvdøsig sommerdag med.’ [Kort referat]

67/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 27-05-2014
Nyd den med tangomusik i baggrunden

Romantik, tak

Skidt med at Arturo Pérez-Revertes kærlighedsroman om overklassekvinden Mecha og gavtyven Max ind imellem 'bliver en kende sydeuropæisk klistret', for bogen er 'en samling spændende nedslag i tiden' fra 1920'erne til 1940'erne, og der er skruet godt op for dramaet, løgne, intriger og sædernes forfald, Nyd bogen med god tangomusik i baggrunden. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Louise Engelst 12-06-2014
Byder på et par ret dampende hede scener

Dansen, der ændrede alt

Selskabsdanseren Max Costa kommer aldrig til at glemme sit møde med den rige Mercedes Inzunza i 1928. De to mødes igen mange år senere, men det er den første dans, der ændrer alt. Man skal ikke være alt for sippet hvis man læser denne sensuelle romance, for 'historien byder på et par ret dampende hede scener.' [Kort referat]

Ikke lagt online