Tender Bar af J. R. Moehringer
UdsolgtBiografier og erindringer

Tender Bar

af J. R. Moehringer

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Tender bar er en rørende, tragikomisk erindringsbog. En kærlighedserklæring til 70´ernes New York og alle de skæve eksistenser på baren "Dickens", hvor J.R. Moehringer trådte sine barnesko. I Tender bar beretter han om de morsomme, de triste og de uforglemmeligt pinlige oplevelser fra et liv på barstolen....


Som blot 9-årig bevæger J.R. sig sammen med sin onkel for første gang ind på den lokale bar, der fra den dag bliver hans tilflugtssted, og her sidder hele galleriet: poeten, advokaten, gambleren, politimanden, drukkenbolten, krigsveteranen og alle de andre på Dickens. Hver med deres særheder kommer de tilsammen til at udfylde den faderrolle, som J.R. savner.
J.R. vokser op i en faldefærdig rønne i arbejder-bydelen Manhasset med en excentrisk gnaven bedstefar, en kærlig bedstemor, en hær af kusiner og en ung, hårdtarbejdende mor, som kæmper indædt for sønnens sociale opstigning. Faren - en professionel, men ustabil radiovært - er moren flygtet fra, allerede da J.R. var spæd. J.R.´s eneste kontakt med ham er bedsteforældrenes transistorradio, og med øret tæt ved den lærer han sin far at kende som ´Stemmen´, indtil den en dag også forsvinder. Heldigvis er der altid skulderklap og gode råd og tips om livets vigtige spørgsmål nede på Dickens.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Tender Bar' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.104 andre anmeldelser af bøger.