Thorvaldsens testamenteaf Søren Markers

Bertels bronze og Børgesens bøger

’Søren Markers skriver godt og veloplagt’ i denne debutroman om en madglad forlagsredaktør på jagt efter en forsvunden bronzestatue af Bertel Thorvaldsen. Det er gak med gak på og minder en del om en Leif Panduro i topform. ’Man sidder konstant med et smil på læben og lader siderne vende sig selv i højt tempo.’ Plottet, som er ret tyndt, har dog svært ved at bære de næsten 400 sider, som ’er lidt vel rigeligt at bruge på en gang bogsnak og bronzeforviklinger.’ [Kort referat]

En roman, der burde have været en familiefilm

Søren Markers debuterer begavet og underholdende med denne snakkesalige roman om en forlagsredaktør, der sammen med en ung konservator på Thorvaldsens museum kommer på sporet af en kunstskat. ’Detaljerne er i orden. Men spørgsmålet melder sig, som siderne vendes: Hvad skal vi med al den research? Ingen tvivl om, at det er begavet lavet. Også sjovt. Men det er for langt,’ for fikst og ’skrevet i en altmodisch stil, der bedst af alt kan sammenlignes med den joviale stemning i en gammel dansk film.’ [Kort referat]