Uhyre veloplagt ... ren lystlæsning
Store Klaus og åndsmarmeladen
Klaus Rifbjergs erindringsbog ’er stimulerende sager for enhver, der finder perfiditet underholdende og interesserer sig for kunst- og kulturlivets plumrede understrøm.’ Forfatteren opsøger idioter og idioti fra sit lange liv og udstiller dem og det med slet skjult fornøjelse. Den lystfulde ondskabsfuldhed er som bekendt ’en af hans signaturer. Også egne svagheder er han da inde på, jo, jo, men det virker mere som påtaget ydmyghed.’ Anmelderen spørger, om denne Rifbjerg-bog nummer langt over hundrede vel egentlig var nødvendig ’i et værk, der på sin vis allerede er druknet af værker, forstået sådan, at hans ekstreme produktion gør hver enkelt udgivelse mindre betydningsfuld. Hvor god den end måtte være.’ [Kort referat]