Til syvende og sidstSkabelse, tempel og hvile i Biblen og den gamle Orientaf Jens Bruun Kofoed

Der er få tekster i verdenslitteraturen, der har haft en så lang og omskiftelig virkningshistorie som den såkaldte Urhistorie i 1. Mosebog, kapitel 1-11. Som grundtekst for både jøder, kristne og muslimer har den op gennem århundrederne haft normativ betydning for milliarder af menneskers gudsbillede og virkelighedsforståelse, og den er stadig i begyndelsen af det 21. århundrede en grundtekst i den vestlige kultur. 

I skandinavisk sammenhæng er skabelsesberetningerne obligatorisk pensum for undervisningen i kristendom og religion på alle niveauer i uddannelsessystemet. Det stigende offentlige krav om vidensdeling har de seneste årtier – i form af publicering af arkæologiske fund og forskningsresultater – bragt omfattende ny viden for dagen og ændret afgørende på vores forståelse af den kultur, som teksterne blev til i. 

Meget af dette materiale gøres i bogen Til syvende og sidst tilgængeligt for første gang inden for det skandinaviske sprogområde, således at læseren bliver bedre i stand til at forstå teksterne, og underviseren bliver bedre udrustet til at gøre dem tilgængelige for studerendes og elevers selvrefleksion og personlige dannelse. 

Jens Bruun Kofoed, ph.d., er professor i Gamle Testamente på Fjellhaug Internasjonale Høgskole, Oslo. Har tidligere udgivet bl.a. Text and History. Historiography and the Study of the Biblical Text, Eisenbrauns 2005.