Tintin i Amerika af Hergé
78/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
Amerika lokker - Tintin kommer i karambolage med Chicagos gangstere, drager mod vest og gør sig fortjent til en ticker tape-parade før afrejsen.

Tintin møder indianere, cowboys og en masse skurke og gangstere - endda en virkelig person, nemlig gangsterkongen Al Capone. Det er den eneste gang i hele Tintin-serien, at et virkeligt menneske medvirker.

TINTIN I AMERIKA blev skabt af Hergé i 1931-32, men her er der tale om den tidligste farveudgave fra 1946.

Tintin i helt NY oversættelse af Niels Søndergaard.

Teknisk set den flotteste udgave nogen sinde, indbundet og med lærredsryg!

78/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Tintin i Amerika" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Kristian Lindberg 11-02-2012

Tintin, formoder jeg?

Hergé er jævnligt blevet beskyldt for racisme, men ’Tintin i Amerika’ er et oplagt modargument. Forfatteren skildrer nemlig alle amerikanere – hvide, røde og mørke – som lige tumpede. Albummet er ikke lige så ’eventyrligt fabulerende’ som det foregående, men et vigtigt dokument til selvforståelsen i 1930’ernes Europa. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Benni Bødker 10-02-2012
Charmerende primitivt tegnet og fortalt

Tintin i imperialistisk retroudgave

Ligesom Tintin i Congo er den unge, belgiske journalists rejse til USA et studie i 1930’ernes europæiske fordomme om den store verden. Generelt beskrives Amerika som et ’barbarisk og umodent land’ og indianerne er på én gang både skurke i tegneserien og ofre for landets kapitalistiske brutalitet. Men originaludgaven af Tintin i Amerika er også – og måske først og fremmest - en charmerende tegnet og godt fortalt slapstick-historie. [Kort referat]

83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Bjerregaard 11-02-2012
Imponerende

Tintin for samlere

Denne ’fundamentalistiske retroudgave’ af Tintin i Amerika viser med al tydelighed, at Hergé helt fra begyndelsen var en ’imponerende’ stor kunstner og at han udviklede sig med stormskridt fra første til dette andet tegneseriealbum. På grund af prisen henvender udgivelsen sig dog primært til samlere, som må og skal have alt med Tintin. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Søren Vinterberg 09-03-2014
Strutter af en idérigdom og fortælleglæde