Tunissut af Lisbeth Valgreen
?/100
Endnu ingen anmeldelser

I denne tredje bog om Grønlands forhistorie befinder vi os i 1700-tallets Vestgrønland, hvor inuit og dansk-norske nybyggere befolkede landet, mens der om sommeren på havet var en livlig aktivitet af europæiske hvalfangere.


 

I "Gaven" følger vi inuitdrengen Qajuuttaq, der bor i Kangeq med sin familie. En sommer drager Qajuuttaq og hans familie ind i Nuuk-fjorden for at fremstille gryder og lamper af fedtsten, og her bukker forældrene under for koppeepidemien. Qajuuttaq skærer en kajakmodel i træ, som han lægger ved forældrenes grav. Qajuuttaq vokser op hos faderens familie, og som voksen rejser han og hans familie til Disko Bugt og deltager i hvalfangsten. Under overvintringen bliver Qajuuttaq uvenner med Asaleq, og da Asaleq vil sælge den kajakmodel, som Qajuuttaq havde lavet til sine forældres grav, bliver Qajuuttaq vred, fordi Asaleq har stjålet den fra et helligt sted. De aftaler at afgøre striden på sommerpladsen Taseralik.


 

"Gaven" er en fortælling om kulturmøder, mission, hævndrab, tuskhandel og venskab baseret på arkæologiske fund og historiske kilder fra denne periode. Bogen udgør det tredje bind i serien "Oqaluttuat/Fortællinger" og er skabt i nært samarbejde mellem det grønlandske undervisningsmiddelforlag, Ilinniusiorfik og Sila – Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning, Danmarks Nationalmuseum.


?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Tunissut' i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 106.955 andre anmeldelser af bøger.