Udenforerindringer fra et liv på kantenaf Preben Brandt

En filantropisk Don Juan

Preben Brandt, i en årrække misbrugernes og de udstødtes talsmand, åbner i sin selvbiografi for en forståelse af hvorfor det kan være uoverstigeligt for nogle mennesker at leve et almindeligt liv og hvorfor man lader sig overmande af alkohol og stoffer. Det gør han i bogens fine portrætter af narkomaner og socialt udstødte, som han har mødt og engageret sig i, blandt andet som formand for Rådet for Socialt Udsatte. 'Selvbiografiens private afsnit har øjeblikke af poetisk skønhed,' som når han maler et nuanceret billede af sin dominerende mor eller når han skildrer sin første forelskelse som 12-årig. [Kort referat]

Fra samfundets bund

Preben Brandt giver i denne selvbiografi et barskt indblik i dels de socialt belastede mennesker og miljøer, han har arbejdet med og for, og dels sin egen barndom, der var præget af materiel nød og en dominerende mor. Det er spændende læsning og man forstår hans 'indignation og frustration' over hvor vanskeligt det kan være at hjælpe og over de barrierer som statsligt og kommunalt bureaukrati sætter på. Anmelderen trættes dog af bogens private bekendelser om utroskab og mislykkede forhold. [Kort referat]