Ukuelig af Laura Hillenbrand

Spar op til

94 kr.

89/100
Fremragende bog
ifølge 5 anmeldere

UkueligEn sand historie fra 2. Verdenskrig om mod, overlevelse og udholdenhedaf Laura Hillenbrand

“Jeg læste bogen i ét stræk og med en følelse af ærefrygt for, hvad mennesker er i stand til at udholde uden at gå i stykker mentalt. Men også med en dyb lede over, hvad mennesker er i stand til at gøre mod hinanden.”
– Weekendavisen“



"Monumentalt mesterværk. Den pureste læsefryd … ”Ukuelig” er en usædvanlig bog om en usædvanlig mand."
6/6 stjerner – Jyllands Posten


“…undervejs er man blevet revet med, overbevist, overvældet […]. En uforglemmelig bog.”

5/6 stjerner – Politiken



En eftermiddag i maj 1943 styrtede et amerikansk bombefly ned i Stillehavet og forsvandt, men flyets bombeoperatør fik sig bjærget op på en redningsflåde. Dermed begyndte en af de mest bemærkelsesværdige odysseer under 2. Verdenskrig.



 Ukuelig blev nr. 1 på New York Times’ bestsellerliste ved udgivelsen i 2010 og har siden ligget på listen i mere end to år. Den blev samtidig blev kåret af Times som årets bedste bog inden for faglitteratur/biografi.



 Den fortæller om Louis Zamperini, der kom fra beskedne kår, deltog i 5.000-meter-løbet i De Olympiske Lege i Berlin i 1936 og som 24-årig kom ind i flyvevåbnet i 1941.



 Som dreng havde han været vild og rastløs, som teenager opdagede han, at han havde et fremragende talent for at løbe, og som ung mand befandt han sig nu på en redningsflåde på det åbne hav, der strakte sig tusindvis af kilometer i alle retninger. Her oplever han angribende hajer, en flåde, der smuldrer, tørst og sult og beskydning fra et fjendtligt fly. Forude venter endnu mere grusomme trængsler.



Ukuelig er en tankevækkende fortælling om en utrolig mand, der bliver drevet langt ud over de eksistensgrænser, man kan forestille sig, men som alligevel formår at gengælde desperation med opfindsomhed, lidelse med håb, beslutsomhed og humor, brutalitet med oprør. Med denne bog har Laura Hillenbrand skrevet en uforglemmelig bog om Louis Zamperini – der i dag er 96 år – og hans usandsynlige og uforglemmelige rejse. Bogen er et testamente om et menneskes ukuelige livsvilje. 



89/100
Fremragende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Ukuelig" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Flemming Østergaard 18-10-2014
Mesterværk ... den pureste læsefryd

Den pureste læsefryd

Laura Hillenbrand har brugt syv år på dette monumentale mesterværk om en enestående amerikansk skæbne. Louis Zamperini gjorde godmodigt tyske topnazister til grin under OL i Berlin i 1936. Han styrtede sammen med to andre soldater ned i Stillehavet i 1943 og sætte verdensrekord for overlevelse på en redningsflåde. Efter 41 dage på havet med hajer og japanske flyangreb blev han anbragt i en fangelejr, hvor en enestående sadistisk fangevogter forgæves forsøgte at nedbryde ham. Som hjemvendt krigshelt blev han martret af dæmoner og var ved at gå til i druk og misbrug indtil han ,ed hjælp fra prædikanten Billy Grahams fandt indre fred og ’et nyt liv, som varede, til kort før denne bog udkom på dansk.’ Syv år er lang tid at skrive på en bog, men resultatet forklarer alt. Hillenbrands ’fortælleevne er i en sjælden oplevet klasse og giver den pureste læsefryd.’ [Kort referat]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 24-10-2014
Jeg læste Ukuelig nærmest i ét stræk og med en følelse af ærefrygt

Højt at flyve

Historien om Louie Zamperini og hans utrolige held med at snyde døden gang på gang under Anden Verdenskrig er fortalt med ’farverig fornemmelse for menneskelig ondskab.’ Denne anmelder læste bogen ’i ét stræk og med en følelse af ærefrygt for, hvad mennesker er i stand til at udholde uden at gå i stykker mentalt. Men også med en dyb lede over, hvad mennesker er i stand til at gøre mod hinanden.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Hans Hertel 09-10-2014
Imponerende fortalt ... en uforglemmelig bog
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 11-12-2014
En dybt rørende bog

At ville livet til vanvid

En barsk, overvældende og dybt rørende bog om Louis Zamperini, der overlevede flystyrt, havsnød og fangelejr under Anden Verdenskrig. Hans historie er en ode til menneskets overlevelsesinstinkt og livsvilje. Som mageligt menneske i det 21. århundrede er det yderst perspektivrigt at læse en så medrivende beretning om at kæmpe for livet. [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
M
fra Medics lille hyggelige hjørne
anmeldt 20-09-2015
En fantastisk læseoplevelse ... jeg er fuld af beundring
En fantastisk bog som giver stof til eftertanke