Du har ingen bøger i din bogreol
93
94 (3)
X (0)
Unboss af Lars Kolind og Jacob Bøtter - forside

Unboss



Af og Jacob Bøtter (Der er 9 andre titler af samme forfattere)


Politik, økonomi og erhverv, 2012 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 93 ud af 100 er givet på baggrund af 3 anmeldelser af Unboss. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Unboss af Lars Kolind og Jacob Bøtter - Indbundet bog Indbundet bog, 311 sider, ISBN: 9788740005455
Udgivet 31.05.2012 af JP/Politiken / Jyllands-Postens Forlag. Vejledende pris: kr. 300,00
Unboss af Lars Kolind og Jacob Bøtter - Ebog (ePub) Ebog (ePub), 320 sider, ISBN: 9788740007053
Udgivet 24.05.2012 af JP/Politiken / Politikens Forlag. Vejledende pris: kr. 105,00

Unboss er en bog om arbejde og ledelse, du ikke har set mage til. Den sætter spørgsmålstegn ved alt det, du troede var en selvfølge: Troede du, at virksomheders formål var at tjene penge? Nej, de skal først og fremmest gøre nytte. De skal blive til bevægelser, der forandrer verden.  

Du er ikke mere ansat i dit job. Du er partner i et team. Din leder har ikke alle svarene, men hun kan stille de gode spørgsmål. Du arbejder ikke for at tjene penge til nogle ejere, du ikke kender. Du arbejder for en sag. Og du får selv en rimelig del af den gevinst, du skaber. Du går ikke på arbejde fra 8 til 16. Du arbejder der, hvor du er og hvornår det passer dig. Din virksomhed sælger ikke produkter til kunderne. Den skaber værdi sammen med kunderne. Og arbejder du i det offentlige, er det ikke budgettet der tæller. Det er den værdi, du skaber for borgerne. 

Unboss er skrevet i samarbejde med 100 visionære personligheder fra hele verden. De er kommet med nye ideer og konkrete eksempler. Det hele er bundet sammen af Jacob Bøtter og Lars Kolind. Resultatet er blevet en bog, der ikke bare vil skabe debat. Den vil skabe revolution.

Om forfatterne:
Lars Kolind (f. 1947) er cand.scient. i matematik og HD i organisation. Kolind har blandt andet været managementkonsulent, underdirektør på Forskningscenter Risø og finansdirektør i Radiometer. Lars Kolind blev for alvor kendt for sin omstilling af Oticon, hvor han var koncernchef fra 1988 til 1998. Han er, eller har været, bestyrelsesformand for World Scout Foundation, Grundfos, Wemind og Unimerco. Kolind står bag bestselleren Kolind Kuren og er adjungeret professor ved Århus Universitet.

Jacob Bøtter (f. 1986) er autodidakt management konsulent. Bøtter drev i gymnasiet et virtuelt designbureau med mere end 300 designere i over 50 lande. I 2005 stiftede han konsulentvirksomheden Wemind, hvorigennem han nu har rådgivet mere end 100 virksomheder, herunder bl.a. to statsministre, om hvordan man radikalt forbedrer sin organisation ved at blive inspireret af hvad der er sket på internettet de sidste 15 år. Han har tidligere udgivet bestselleren NQ og er i dag en efterspurgt foredragsholder i ind- og udland.
 

Detaljer
Læs et uddrag af Unboss (kræver Flash)
Videoklip: Lars Kolind og Jacob Bøtter fortæller om bogen 'Unboss'
Videoklip: Jacob Bøtter fortæller om Unboss-virksomheden Threadless
Videoklip: Lars Kolind fortæller om Unboss-websitet KhanAcademy
Faglitteratur (74056) Forhandling (8) Videoklip (322) Politik (2323) Debat (1626) Virksomheder (1308) Internet (419) Ledelse (1245) Sociale medier (10) Organisationer (166) Erhverv (7232) Samfund (12905) Læs uddrag (2578)

Anmeldelser af Unboss

100
Berlingske
Comment_pic

Original og anderledes

Der er brug for at genfortolke ledelse og det gør Lars Kolind og Jacob Bøtter i samarbejde med den ferme bogsnedker Sune Aagaard og de cirka 100 mennesker, der har bidraget med deres tanker til denne cool bog. På trods af, at anmelderen serverer seks stjerner til 'Unboss' er han dog ikke overbevist om, at forfatternes opfordring til åbenhed på alle leder og kanter i virksomhederne vil kunne fungere i praksis. I hvert fald burde der have været 'et par kapitler hvor de kritiske sider af at afskaffe bosserne i hjørnekontoret bliver lagt frem.' [refereret af bog.nu]

83
Politiken
Comment_pic

Spræng kontorlokalerne i luften og smid de golfspillende bosser ud ad vinduet

Hvis Thomas Blachman skældte ud på danske topchefer i stedet for unge amatørmusikere ville han nok lyde som Jacob Bøtter og Lars Kolind i deres eksplosive gennemhegling af den gammeldags cheftype. En unboss er en ny type leder og hans eller hendes opgave er ikke at lede og fordele arbejdet, men at unbosse hele virksomheden så den kommer i tråd med netværkssamfundet, den kreative klasse og de nye sociale medier. Tanken er ikke ny, men inspirationen er mere end velkommen. [refereret af bog.nu]

100
Jyllands-posten
Comment_pic

Unboss stiller spørgsmål ved alt det kendte

Lars Kolind og den mange år yngre Jacob Bøtter har stillet sig i spidsen for en ny bevægelse, der vil ændre den måde organisationer og virksomheder tænker ledelse. Kogt ned til en terning er bogens budskab, at cheferne skal træde til side, vanetænkningen ophøre og alle ansatte agere i overensstemmelse med den nye virkelighed, hvor alt og alle er forbundet, i stedet for at klamre sig til 100 år gamle arbejdsmønstre. Unboss-tanken er ’superspændende’ og forfatterne har indarbejdet unboss-tanken i skriveprocessen idet flere ’end 100 personer har været med til at skabe bogen.’ [refereret af bog.nu]