Under en ond stjerne af Heda Margolius Kovály

Spar op til

104 kr.

88/100
Fremragende bog
ifølge 6 anmeldere

Under en ond stjerneMit liv i Prag 1941-1968af Heda Margolius Kovály

"Tre kræfter har formet mit livs landskab. To af dem knuste den halve verden. Den tredje var meget lille og svag, ja, faktisk usynlig. Det var en sky lille fugl i min brystkasse, en tomme eller to over min mave. På de mest uventede tidspunkter kunne fuglen vågne op, løfte sit hoved og baske henrykt med vingerne. Så løftede jeg også hovedet, for i det korte øjeblik vidste jeg med sikkerhed, at kærlighed og håb har uendeligt større magt end had og raseri, og at der et eller andet sted på den anden side af min horisont eksisterede et uforgængeligt liv, der altid ville sejre.

Den første kraft var Adolf Hitler, den anden Josef Vissarionovitj Stalin. De gjorde mit liv til et mikrokosmos, hvor historien om et lille land i Europas hjerte udspillede sig. Den lille fugl, den tredje kraft, holdt mig i live, så jeg kunne fortælle denne historie."

"En sjælden gang imellem læser man en bog, der sætter egne og tidens problemer i perspektiv og tvinger os til at konfrontere de mørke sider af menneskets natur. Mrs. Koválys erindringer er ikke blot en personlig be- retning om den umenneskelighed, hun mødte. Ved at fortælle sin historie – ligefremt og uden selvmedlidenhed – kaster hun lys over dybe sandheder om den menneskelige adfærd ... Langsomt og med tiltagende styrke bliver det igennem bogen tydeligt, hvordan den totalitære stat næres af menneskelig blindhed og svaghed." – THE NEW YORK TIMES
HEDA MARGOLIUS KOVÁLY (1919- 2010) voksede op i Prag som datter af velstående jøder. Familien blev i 1941 interneret i den jødiske ghetto i Lodz og derfra sendt til Auschwitz, hvor hendes forældre omkom. Mirakuløst flygtede hun tilbage til Prag fra en dødsmarch mod Bergen-Belsen få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning.rnrnEfter krigen opnåede hendes mand, Rudolf Margolius, en politisk toppost i det nye, kommunistiske styre, men blev i 1952 fængslet og senere henrettet som en af 11 i den skueproces, der senere blev kendt som Slansky-processen.rnrnHeda Margolius Kovály ernærede sig derefter som oversætter, særligt af moderne amerikansk litteratur, inden hun i 1968 flygtede ud af Tjekkoslovakiet, først til Storbritannien og senere til USA, hvor hun levede frem til sin død.
88/100
Fremragende bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Under en ond stjerne" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 01-05-2012
Mesterværk … som at få oprullet hele det 20 århundredes mareridt

Fremragende skæbnefortælling

Heda Margolius Kovály led smerteligt under både nazismens og kommunismens hærgen i Tjekkoslovakiet. At læse hendes både indsigtsfulde og poetiske erindringer er ’som at få oprullet hele det 20 århundredes mareridt.’ Man kan undre sig over, at bogen, som blev skrevet i 1973, ikke tidligere er udgivet på dansk, men forlaget skal have stor tak for endelig at give os mulighed for at læse dette fornemt oversatte mesterværk. [Kort referat]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bonnevie 27-04-2012
En dyb indsigt i menneskelig svaghed og fornedrelse

Ond fortid

Der findes næppe nogen bedre beskrivelse af totalitarismens evne til at få mennesker til at visne, end Heda Margolius Kovàlys erindringer om nazisternes dødslejre og stalinismens forbrydelser. Set fra det ’gulvplan’ som forfatteren oplevede først Auschwitz og dernæst det kommunistiske styre i Tjekkoslovakiet fra, bliver uhyrlighederne ’så meget desto mere skræmmende.’ Bogen giver ’dyb indsigt i menneskelig svaghed og fornedrelse.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Bent Jensen 28-04-2012
Stiller skarpt på menneskelige svigt og fejhed ... en kontant skæbnefortælling

Om ondskabens imperier

Jødiske Heda Margolius Kóvaly nåede at opleve to totalitære regimer i sin levetid, og hendes kontante selvbiografi er på én gang en meget livsbekræftende fortælling om indre styrke og en øjenåbner for læsere, der aldrig selv har oplevet livet uden for retsstatens sikre rammer. Der er på ingen måde tale om en grædekonehistorie, og Kóvaly 'angler ikke efter medlidenhed'. I stedet sætter hun i små, præcise nærbilleder skarpt fokus på den fejhed og de svigt, som totalitarismen nærede hos almindelige mennesker - og på de stærke og få undtagelser, hvor mennesker uden hensyn til egen risiko tilbød hjælp til de udsatte. [Kort referat]

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Henrik Gade Jensen 27-04-2012
Fremragende ... ægte og usentimental

Livet under nazismens og kommunismens terror

Heda Margolius har oplevet det 20. århundredes ondskab i dobbelt potens. Som ung jødisk kvinde blev hun deporteret af nazisterne, flygtede mirakuløst og levede i flere år under jorden i Prag. Efter kommunisternes magtovertagelse blev hun gift, men hendes mand blev henrettet efter en skueproces og i 1968 emigrerede hun til USA. Hendes bog om nazismens og kommunismens brutalitet er en fremragende, ’ægte og usentimental.’ [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Niels Barfoed 28-04-2012
Udtrykker noget grundmenneskeligt, som kun de sjældneste bøger
100/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 19-07-2020
Ikke lagt online