I ti essays tænkes - og skrives sorg ind i en litterær og religiøs tradition, som vil give det sørgende, gudsforladte menneske gudsforholdet - og dermed også glæden - tilbage.
Kirsten Bøggild referer blandt andre til tekster af Søren Kierkegaard, Rainer Maria Rilke, K.E. Løgstrup og Dostojevskij.

Berlingske Tidende skrev: "Hvor underligt det end lyder, at sorgen skulle være et privilegium for mennesket, så er det alligevel, hvad Kirsten Bøggild prøver at få os til at forstå i sin fine essaysamling om sorgens mange facetter ... Både genren og emnet kræver den sproglige sans og formuleringsevne, som Kirsten Bøggild har, og som her betyder, at en bog om sorg også kan være smuk."