Kampen om arbejdet
Kernen i bogen, som analyserer vores situation i det moderne højteknologiske samfund, er, at samfundet splittes op i dem, der får stress af det opskruede arbejdstempo, og dem, der får stress, fordi de er arbejdsløse. Steen Hildebrandt mener, det er nødvendigt med ny ledelsesstrategi, men det er ret vagt og generelt, hvad forfatteren ønsker af den nye leder. Derudover peger han heller ikke på noget præcist alternativ til den nuværende samfundsorden. Bogen indeholder desuden nogle unødvendige bemærkninger omkring tonen i den danske indvandrerdebat; bemærkninger, som vidner om mangel på empati, selvom han selv fremhæver empati som en nødvendig dyd. I et stort indledningskapitel giver forfatteren en personligt billede af sig selv og sin baggrund, og det tilfører bogen en ekstra dimension. Holdebrandt fortæller levende om sin opvækst og de mennesker, der omgav ham, og det er sympatisk, at han er taknemmelig for, at disse mennesker har påvirket hans liv og karriere. [Kort referat]