Vildsvin af Hannah Lutz

Spar op til

47 kr.

61/100
Glimrende bog
ifølge 9 anmeldere

Vildsvinaf Hannah Lutz

Vildsvin er en fascinerende og gådefuld roman om mennesker og vildsvin i de sydsvenske produktionsskove. Det er Hannah Lutz’ debut og er skrevet i en overrumplende poetisk prosa med en mørk understrøm.
Vildsvin løber i tre spor: Ritve, Glenn og Mia. De er kommet til Hornanäs i Småland af vidt forskellige grunde. Ritve for at lave en dokumentarfilm om vildsvin og Glenn for at begynde et liv uden for storbyen og med job på kommunen. Mia har taget sin morfar med til hans barndomsskole Siggalycke i et sidste forsøg på at fastholde et menneske, som er ved at svinde bort. Hun vil have ham til at huske fortællingerne fra Siggalycke, om den karismatiske skoleleder, Ivar Sandberg, og det mytiske vildsvin Sigga. Glenn, Ritve og Mias historier berører hinanden, men det egentlige centrum for fortællingen er vildsvinene, som bevæger sig i området og trænger ind i folks drømme.
Pressen skriver:
 
»Hannah Lutz’ sært hypnotiske debutroman. […] Hvor melankoli, stilfærdig humor og naturbeskrivelser deler pladsen med personer, der akkurat får den plads, de fortjener.«
**** – David Jacobsen Turner, Jyllands-Posten
»Mit eneste kritikpunkt er, at den lille bog er for lille. Fordi jeg bliver grådig og forelsket, god skrift må gerne blive ved. […] Et lovende lys af en debut.«
– Linea Maja Ernst, Weekendavisen
»Romanens mudrede melankoli skriver Hannah Lutz frem med en let tyngde, rent og enkelt. Men det er i de mystiske, næsten magisk realistiske optrin, det løfter sig over det velgjorte.«
**** – Kizaja Ulrikke Rhoute-Mogensen, Politiken
»Læseren deler de unges vage drømme og stærke tvivl på projekt liv, altsammen udtrykt i smukke korte sætninger.«
*** – Marianne Koch, Fyns Amts Avis
»Hun fortæller som en dreven skribent. […] Hende kommer vi til at høre mere til. Hun har den gave at være født til at fortælle. Det fremgår af så godt som hver eneste af de ganske få sider i Vildsvin. […] Vildsvin er en tankevækkende, flot skrevet debutroman. Mere fra den kant, tak.«
***** – Arne Mariager, Folkebladet
»Hannah Lutz indkredser med poetisk sprog og i ultrakorte afsnit fint det søvngængeragtige og fornemmelsen af den grænseløse nat […] De sproglige billeder giver appetit på meget mere.«
*** – Eva Pohl, Berlingske
61/100
Glimrende bog
ifølge 9 anmeldere
De bedste priser:

9 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Vildsvin" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af David Jacobsen Turner 07-05-2016
En overbevisende, underspillet roman

Når skovene kalder

Hannah Lutz debuterer med en overbevisende, underspillet roman om naturens genkomst og menneskets bestræbelser. [Kort uddrag]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen 24-05-2016
Ikke lige til at ryste af sig igen
Stilfærdigt urovækkende og fin roman om vildsvin og søvngængeri
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Torben Brostrøm 21-05-2016
Hannah Lutz debuterer overbevisende

Vildsvin i svenskeskoven

Hannah Lutz debuterer overbevisende med en drømmende roman [Kort uddrag]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Linea Maja Ernst 13-05-2016
En bog, man får lyst til at citere fra

Så rolig, så syret drømmeprosa

Søvndøs. Hannah Lutz’ debut er både gådefuld og klar som kildevand; dens største synd er, at der er alt for lidt af den. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 17-06-2016
Skitsepræget ... som en novelle med stof til noget større

Livet er ubegribeligt

Vi får et foruroligende kig ind i grænselandet mellem et konkret landskab og drømmenes rige i Hannah Lutz' debutroman, »Vildsvin«. [Kort uddrag]

50/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Marianne Koch 06-05-2016
Mere spekulativ end sanselig

Tre stemmer i skoven

Med smukke sætninger kommer de tre hovedspersoner i ”Vildsvin” til orde, men desværre ikke til live [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
B
Glimrende anmeldelse fra Bogtanker
anmeldt 05-09-2016
Stemningsfuld, velskrevet
67/100
MS
fra Modspor
anmeldt af Marie Trier Schleidt 04-08-2016
Yderst velskrevet

VILDSVIN af Hannah Lutz

VILDSVIN er yderst velskrevet, men som læser følte jeg mig lige dele forført af bogens stemningsfuldhed og melankoli og lige dele tabt på gulvet, fordi bogens intention og vildsvinenes rolle i bogen ikke står helt klart, men i stedet forbliver i det uvise. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
50/100
L
Middelmådig anmeldelse fra LitteraturNu
anmeldt af Mette Skovdal Clausen 23-05-2016
Som at se en kortfilm i hovedet, fragmentarisk klippet med grynet filter

Mellem metaforer og mudder

Hvad vil Lutz med miniature-romanen VILDSVIN? Jeg er i tvivl, men følelsen af uvidenhed og mudret skovbund er nogenlunde behagelig i den time, det tager at læse bogen. [Kort uddrag]