Det var en helt speciel oplevelse for Joen Bille, da han for et par år siden spillede Gamle Ekdal i Det Kongelige Teaters opførelse af Henrik Ibsens Vildanden: Bille er oldebarn af Ibsen. Men ikke nok med det, han er også oldebarn af Bjørnstjerne Bjørnson, endnu en af giganterne i det nittende århundredes litteratur.
Familiehistorierne er mange, det er en mangfoldig arv, Joen Bille kan øse af. Han fortæller om oldeforældrene, deres baggrund, deres personlighed, ægteskab, familier, og fokus samles mere og mere om forholdet mellem Ibsens søn, Sigurd, en højtbegavet og kompliceret mand, der fik en karriere som politiker, og Bjørnsons datter Bergliot, der var koncertsangerinde. De blev gift, og deres ægteskab resulterede bl.a. i datteren Irene, der var dramatiker og blev gift med Joen Billes far, Josias Bille.
Det er en familie, der er præget af passionerede personligheder, excentrisk adfærd, gigantiske ambitioner, store triumfer og tilsvarende store skuffelser og nederlag, hjerteskærende konflikter mellem generationer og ægtefæller, sørgelige og grinagtige opgør og sammenstød, bigami og dødelig jalousi, melodrama, rigdom og økonomisk ruin, højt humør og dyb fortvivlelse, hvad enten man befinder sig i Norge, i Sverige, i Danmark eller på Villa Ibsen, familiens store og på alle måder vildtvoksende og vidtfavnende domicil i Italien.
+ Læs mere
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Villa Ibsen" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
I familie med verdensdramatikken
Skuespilleren Joen Bille øser gavmildt og muntert af gode familiehistorier i denne bog, der er ekstra interessant fordi forfædrene blandt andet hedder Ibsen og Bjørnson. Specielt Henrik Ibsens liv set fra familieperspektiv fylder i godt i denne 'underholdende og fint illustrerede bog, der muntert fortæller om nogle ret usædvanlige familieforhold, som blandt andet indbefattede venskabelig omgang med flere af de nordiske kongehuse.' [Kort referat]
Greven af Anekdoten
Skuespilleren Joen Bille, som er oldebarn af Ibsen og Bjørnson, har skrevet en 'fornemt forsludret' bog om familien. Det er en snobbet og atomistisk smalltalkende 'familiekrønike', som forlaget har gjort et stort nummer ud af. Der er dog ting i bogen, der gør, at det er svært at blive rigtig sur på den, for den indeholder en high society og ramasjang, som der er alt for lidt af i dansk slægts- og erindringslitteratur. Bogen problem er, at den er 'alt for meget på en alt for dilettantisk og alt for lidt selvbevidst manér', og derved udgør en syndflod af anekdoter. [Kort referat]
