Gå glad i barokkens rosenbad
Anne Marie Bjergs gendigtning af denne barok-klassiker i svensk litteraturhistorie er ’frydefuld, men også krævende læsning.’ Skogekär Bergbos kunstfærdige seksfodsjamber er presset lidt, men oversætteren kommer stadig ’frem til de fineste og underfundigste linjer’ og man mærker overalt forfatterens ’både ulykkelige og smertefulde kærlighed til den underskønne Wenerid, der hyller sig i slør og tavshed, koket kostbarhed og flirtende distance.’ [Kort referat]
