Yosoy af Gudrun Eva

Spar op til

119 kr.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

YosoySkrækteatret ved verdens endeaf Gudrun Eva & Gudrun Eva Minervudottir

En mand propper sit kronragede hoved op i enden på en anden mand. En overdimensioneret kvinde fuld af silikone stripper på scenen. Og en dreng skærer hul i sig selv for at vise sit hjerte frem for publikum. I Yosoy, skrækteatret ved verdens ende lidt uden for Reykjavik, foregår der bizarre og forrykte ting. Men teatret er kult, og folk betaler en formue for at komme ind.
Til dette sted ankommer videnskabsmanden og smerteforskeren Olafur Benediktsson på en mission: Han skal iagttage og infiltrere teatergruppen og aflægge rapport til en excentrisk millionærkvinde, Madame, der har brug for oplysningerne til at vinde et hemmeligt væddemål. Men Olafurs besøg i Yosoy forløber ikke som planlagt. Omfanget af menneskelig smerte er monstrøst og gådefuldt, ikke bare blandt de optrædende, men hos folk i almindelighed. For eksempel pigen Elin i nabohuset, hvis indre er spaltet i to, og hvor ”den onde pige” kun tænker på at slå lillebroren ihjel.
Vanskelighederne hober sig op for Olafur. Og snart også for Yosoy og Madame, som ikke helmer, før hun har fået, hvad hun vil have.
Yosoy er en på overfladen burlesk og fabulerende roman, men underneden en filosofisk og menneskeklog fortælling fra Islands nye store internationale forfatternavn, Gudrún Eva Minervudóttir.
70/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Yosoy" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 27-07-2012
Vidunderlig ... en grotesk, burlesk og tragikomisk fabel

Cirkus Smertefuld

En både rædselsvækkende og vidunderlig roman om en islandsk smerteforsker, der mere eller mindre frivilligt bliver en del af et horribelt, halvpornografisk horror-teater med groteske artister. Bogen er 'let som et eventyr' men samtidig fuld af lag og betydninger, som man skal være mere end almindelig velbevandret i moderne og klassisk kultur for at fange alle referencer til. [Kort referat]

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Maria Sjøqvist 06-08-2012
Noget af det mærkeligste, mest forskruede, mest fabulerende – og tankevækkende!

Den yderste smerte

Som læser har man med 'skrækblandet fryd' mest lyst til at holde halvspredte fingre for sit ansigt i selskabet med Gudrún Eva Minervudóttirs fortælling om en smerteforskers ekskursioner til et cirkus, der viser sig at være et sandt 'menageri af smerte og studier i fysisk smerte.' Det er 'grotesk og fabulerende,' og den unge islandske prisvinder må siges at være 'en dybt original forfatter.' [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 28-07-2012
En usædvanlig skrivebegavelse

Grotesk islandsk cirkus

Der er ingen tvivl om, at islandske Gudrún Eva Minervudóttir 'er en usædvanlig skrivebegavelse.' Hendes grotesk-finurlige roman om et mystisk cirkus, der tager formuer for private forestillinger af deres ekstraordinære færdigheder er dog ikke en roman til strandtasken, men snarere for 'læsere, der sætter pris på Joyce, Beckett, Kafka og måske, mest af alle, den irske forfatter <a href='/navne/flann-obrien'>Flann O’Brien</a>.' [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 04-08-2012
Ambitiøs i sin fremvisning af et grotesk menneskeligt univers
67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 12-06-2012
Fantasifuld og fascinerende

Spændende og kompleks

Smerteforskeren Olafur Benediktsson bliver ved et tilfældighedernes spil en del af en mystisk islandsk teatertrup, der underholder med opvisninger i ’ekstrem smerte hinsides al sandsynlighed.’ Romanen er en anelse langtrukken, men også ’fantasifuld og fascinerende.’ [Kort referat]

Ikke lagt online