Zulu af Caryl Férey

Spar op til

99 kr.

82/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Zuluaf Caryl Férey

Sydafrika. Naturparker, storslåede landskaber, kilometerlange strande.
Sydafrika. Vold, racemæssig splittelse, epidemier.
Sydafrika. En langsom, skrøbelig opvågnen til tolerance og værdighed…

Som barn blev Ali Neuman udsat for de værste rædsler i sin landsby i Zululand. I dag, hvor han som den første zulu bestrider en ansvarstung post i Cape Towns kriminalpoliti, forsøger han at lægge fortiden bag sig og blive hel igen. Hans daglige kamp mod volden i ghettoerne tager en ny retning da han i en botanisk have i Cape Town finder det stærkt skamferede lig af en ung hvid kvinde. I hendes blod finder man spor af et hidtil ukendt stof, som leder mistanken hen på banderne og mafiaen i townshippen … indtil Neuman og hans kolleger finder ud af hvad der i virkeligheden gemmer sig bag en tilsyneladende banal handel med stoffer. Selv om apartheid er forsvundet fra den politiske scene, trives de gamle fjender stadig i skyggerne af den nationale forsoning…

Zulu er en politisk thriller, en social roman og medrivende krimi hvis persongalleri tager læseren med rundt på en skæbnesvanger tur i et Sydafrika, der endnu ikke har gjort sig fri af sine gamle dæmoner. Zulu modtog ikke færre end otte franske litterære priser i 2008 og 2009 og placerer Caryl Férey som et af den samtidige kriminalromans største håb.

82/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Zulu" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 08-07-2010

Brutal og bevægende

Bogen er helt forrygende, fordi den vil meget mere end blot at opklare en mordgåde. Den vil også fortælle om Sydafrika, om kriminaliteten, volden og stofferne i Capetown, og om landets kultur og natur. Den er suverænt spændende og medrivende i stor stil. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Louise Windfeld-Høeberg 11-06-2010

Sort/Hvid: En gang svin, altid svin

Vi får her både en "mesterlig thriller" og en "sindsoprivende introduktion til et Sydafrika" stadig plaget af Apartheids skygger. Det er spændende og særdeles vedkommende læsning. I detaljeafdelingen lider noteapparatet desværre af indtil flere irriterende sjuskefejl. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 01-05-2010
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 15-06-2010

Krimier til stranden

Zulu-politichefen Ali Neuman i Kapstaden bliver involveret i en sag med tråde tilbage til apartheid-tiden og til nutidens volds-og narkokriminalitet. I flere betydninger en uafrystelig god krimi-noir. [Kort referat]

Ikke lagt online