Jeg har altid interesseret mig for og gjort oprør mod de roller, som drenge og piger forventedes at tilpasse sig
Bogen rammer tiden fra 1960 til 1972 meget præcist med sine detaljer om alt fra madlavning til musik. Hvordan har din researchproces været for at genskabe denne særlige tidslomme?
Jeg har naturligvis researchet ved hjælp af historiebøger, datidens tidskrifter og aviser samt interviews med "eksperter" indenfor visse emner, men mit personlige kendskab til den tid og det miljø er afgørende. Romanen foregår i den fiktive landsby Askelev, og jeg er selv født i 1955 og opvokset i en fynsk landsby, så mine læsere oplever, at romanens miljø er autentisk. Ældre læsere fortæller, at romanen fremkaldte minder, som de troede var glemt.
Karakteren Henner er rørende beskrevet i sin kamp for at passe ind i datidens snævre drengeidealer. Hvad inspirerede dig til at give ham netop denne følsomme og komplekse stemme?
Jeg har altid interesseret mig for og gjort oprør mod de roller, som drenge og piger forventedes at tilpasse sig. På det tidspunkt var der stor forskel på opdragelsen til dreng/mand og pige/kvinde. Henner kan ikke leve op til landsbymiljøets forventninger til drenge og ville hellere have været en pige, men dengang talte ingen om kønsidentitet. Min egen deltagelse i opgøret med de traditionelle kønsroller har sandsynligvis inspireret mig til karakteren Henner.
Det fascinerende ved 1960'erne og starten af 1970'erne er de store forandringer, som fandt sted
Romanen skildrer en fascinerende overgang fra et traditionelt landbosamfund til en moderne tid med ungdomsoprør og nye kønsroller. Hvad fascinerer dig mest ved netop denne brydningstid?
Det fascinerende ved 1960'erne og starten af 1970'erne er de store forandringer, som fandt sted i de år. Der blev talt om en generationskløft, fordi unge nægtede at underlægge sig de herskende normer. Unge lagde afstand til de voksne med hårlængde, påklædning, musiksmag, holdninger og livsstil. De gjorde oprør mod autoriteter af enhver slags og opponerede mod voksnes uindskrænkede magt over børn og unge. I 1967 blev fysisk afstraffelse forbudt i folkeskolen, og i 1968 startede ungdomsoprøret på blandt andet universiteterne.
Gennem Anne-Mettes dagbøger og hendes forhold til Bjarne får vi et stærkt indblik i tidens nye tanker om kærlighed og frihed. Hvordan var det at skrive om to unge, der forsøger at navigere mellem deres forældres normer og deres egne drømme?
Spændende! I øvrigt bestræbte jeg mig på ikke at beskrive forholdet mellem generationerne alt for sort-hvidt. Forældrenes holdninger ændrede sig jo også i de år; via fjernsyn, radio og aviser nåede tidens nye tanker ud til landbobefolkningen.
Du bruger dagbogsnotater og breve som en del af fortællestilen for at lade os komme tæt på karaktererne. Hvilke litterære muligheder gav det dig som forfatter at bruge dette greb?
Idéen med uddragene fra Anne-Mettes dagbog samt brevene mellem hende og Bjarne var tænkt som en måde at komme tæt på personerne på. Det gav også en mulighed for at vise deres stemme.
Under overfladen i det trygge fynske miljø gemmer der sig mørke hemmeligheder, ikke mindst for Mie, der bærer rundt på en tung byrde. Hvordan arbejdede du med balancen mellem den lyse idyl og de mørke understrømme?
Det krævede en del research at forstå, hvordan mennesker forholder sig til skyld og skam, samt af hvordan de via fortrængning er i stand til at leve med tung bagage.
Det er ikke kun de unge, der er spændende at følge. Kontrasten mellem Ejnars hårde kår og Jens Kristians succesfulde gård fylder også meget. Hvor vigtigt var det for dig at nuancere forældregenerationen?
Ejnar mister sin gård i en ildebrand, hvilket kommer til at forme hans liv. Bjarne vokser op med en far, som han skammer sig over. Modsat Anne-Mette som vokser op i en afholdt familie med en stor omgangskreds. Kontrasten mellem Bjarnes opvækst og Anne-Mettes er én af de ting, som skaber konflikter mellem dem.
Flere læsere og anmeldere beskriver læseoplevelsen som en tur ned ad Memory Lane. Hvad håber du, at både de læsere, der kan huske tiden, og de yngre generationer tager med sig fra fortællingen?
Med ildebranden får Bjarnes familie tilfældigvis et andet udgangspunkt end Anne-Mettes. Måske kan læsere tage en større forståelse for samfundets mindre heldige med sig. Læsere med personligt kendskab til tiden og miljøet føler genkendelsens glæde og får opfrisket minder. Unge læsere hæfter sig mest ved de tidløse temaer: at finde sin plads som barn i familien og skolen, at blive teenager og opleve sin spirende seksualitet samt at forsøge at finde ud af hvad man vil med sit liv.
Titlen "Når svalerne flyver højt" har en utrolig smuk klang og optræder også som et gammelt vejrvarsel i bogen. Hvilken dybere symbolsk betydning har svalerne og titlen for historien?
Svalerne symboliserer trofasthed, idet de vender tilbage til den samme bondegård hver sommer. Familien i Askelev er også tæt forbundne, og som svalerne arbejdsomme og muntre. Varsler om vejret spillede en stor rolle for hverdagen på landet. Når svalerne fløj højt, var vejret - og humøret - godt, men der optrådte jo også tungere perioder.
Dette interview er tilrettelagt og redigeret af bog.nu. Som afsæt for research har vi brugt en sprogmodel til at foreslå spørgsmål, som redaktionen derefter har videreudviklet og suppleret. Svarene er forfatterens egne ord. Udvælgelse, rækkefølge og den endelige redigering står bog.nu's redaktion for.
