Jan Christensen

Interview med Jan Christensen

»Magtbegær og arrogance er en dragende cocktail«

I spændingsromanen "Fortidens usynlige lænker" lader Jan Christensen mytiske naziskatte støde sammen med fremtidens kunstige intelligens. Vi har taget en snak med forfatteren om at skabe komplekse antihelte, om at lade sig inspirere på rejser rundt i verden, og om frygten for, at vores virkelighed styres fra skyggerne.

20. maj 2026

Læs interviewet herunder
Fortidens usynlige lænker

Bogen det hele handler om

Fortidens usynlige lænker

I "Fortidens usynlige lænker" kastes vi ind i en hæsblæsende jagt på sandheden. Den aldrende eks-agent Lord Wilder iscenesætter en dristig masterplan for at finde sin ungdomskærlighed og knuse den magtfulde Viginti-orden. Sammen med tre Oxford-studerende og et højteknologisk AI-firma trækkes vi fra Londons skyskrabere til Sydamerikas mørke regnskove. En intens spændingsroman, hvor historiske naziskatte, kvantecomputere og farlige hemmeligheder flettes mesterligt sammen.

Se priser og detaljer
Q

"Fortidens usynlige lænker" spænder over alt fra historiske naziskatte til topmoderne kvantecomputere. Hvordan opstod idéen til at flette disse meget forskellige verdener sammen?

Illustreret videnskab har været min følgesvend siden jeg var ung. Ravkammeret, der en af verdens mest mytiske, forsvundne skatte, læste jeg om tilbage i 90erne. Fascinationen af, at dette ottende vidunder aldrig er fundet, efter nazisterne stjal det fra Rusland under 2. verdenskrig, har pirret min nysgerrighed lige siden. Den teknologiske udvikling med krypteringsalgoritmer og kunstig intelligens interesserer mig filosofisk. Ravkammerets skæbne var den allerførste brik i drejebogen, og teknologilaget valgte jeg som en af flere spændingsmotorer i 'skakspillet' mellem adelsslægterne.

Q

Emma er en fascinerende hovedperson - et matematisk geni, der samtidig kæmper med indre dæmoner og angst. Hvordan var det at udvikle hendes karakter og lade hende træde i karakter i Sydamerikas regnskove?

Karakterudvikling viste sig at have en stejl læringskurve. Emma blev faktisk først en hovedrolleindehaver senere i processen. Oprindeligt var Emma en skæv biperson. Efter de første kapitler bad jeg en redaktør om en manuskriptvurdering. Rådgivningen gjorde, at flere karakterer ændrede udtryk, og Emma blev den komplekse personlighed læseren lærer at kende gennem bogens faser. Emma voksede langsomt på mig, og hun udviklede metaforisk sin egen vilje og stemme. Klart den mest interessante karakter at arbejde med.

Magtbegær og arrogance ... er en dragende cocktail
Q

Lord Wilder er en kompleks mand, drevet af en livslang kærlighed til Madeleine, men han tager også nogle utroligt kyniske valg. Hvordan balancerer du sympatien for en karakter, der er villig til at ofre så meget for sit mål?

Det er jo lige præcis det smukke og utrolige ved os mennesker. Er Lord Wilder en helt eller en antihelt? Nøglen er balanceringen af hans karaktertræk. Ingen tvivl om, at hans moralske kompas trænger til en seriøs hovedrengøring, men ved at bygge længsel, smerte og svækkelse ind i karakterligningen fremstår han menneskelig, og som en vi hepper på, og tilgiver hans dårlige dømmekraft.

Jeg samler inspiration på mine rejser rundt om i verden med stor nysgerrighed på locations og mennesker
Q

I bogen spiller kunstig intelligens en stor rolle, og det samme gør ældgamle hemmelige ordener. Hvad fascinerer dig ved dette sammenstød mellem fortidens traditioner og fremtidens teknologi?

Eliten, her materialiseret i en orden, har alle dage søgt at drage fordel af nye opfindelser i besættelsen efter magt og overherredømme. Kombinationen af ældgamle traditioner, hvor blodets bånd, ære og frygt for vanære, står over for magtbegær og arrogance, er en dragende cocktail.

Q

Scenerne i haciendaen i Bolivia er utroligt stemningsfulde, næsten klaustrofobiske, selvom de er midt i junglen. Hvordan arbejder du med at opbygge de her lokationer, så de næsten bliver en karakter i sig selv?

Jeg samler inspiration på mine rejser rundt om i verden med stor nysgerrighed på locations og mennesker. Haciendaen åbenbarede sig, da jeg besøgte min datter i Mexico. Nærmere betegnet i San Cristóbal, hvor den berømte danske opdagelsesrejsende og mayaforsker, Frans Blom, havde sin prægtige hacienda. Stedet havde en helt særlig stemning og aura over sig, som inspirerede mig til at skabe et uhyggeligt og dragende sted.

Q

Både i din debut 'Compita' og i denne bog arbejder du med hemmelige efterretningstjenester, geopolitik og magtfulde familiedynastier. Hvad er det ved netop disse lukkede magtrum, der bliver ved med at inspirere dig?

Mine store interesser i historie, politik, filosofi og teknologi går rigtig godt i spænd med episke thrillere, hvor netop konspirationer og magtspil kan udfolde sig på den store scene. Det, at kunne få læseren til at overveje, om det virkelig kunne ske og skabe en nysgerrighed og frygt for, at verden styres fra skyggerne, er en af driverne i mit forfatterskab.

Q

Gåderne omkring artefakterne og brugen af klassisk musik som f.eks. Mozarts Tryllefløjten er enormt opfindsomme. Hvor meget research ligger der bag de historiske og kulturelle referencer i bogen?

Generelt har bogen krævet meget research, hvilket i øvrigt er en disciplin, som jeg finder enormt givende som forfatter. Historien bag tryllefløjten giver Lord Wilders kærlighed til Madeleine en ekstra dimension, som jeg brugte energi på at finde og vinkle i historien. Artefakten til bankboksen var særlig udfordrende og krævede en del undersøgelser for at gøre den spændende og troværdig. Artefakten skulle både være mekanisk og old school digital for at bestå troværdigheden.

Q

Plottet er et enormt puslespil med mange lag, fra London til Paris og Sydamerika. Hvordan holder du selv styr på alle trådene og ledetrådene i skriveprocessen?

Jeg opbygger en drejebog (i et Word-dokument), som indledningsvis omsætter plot og handlingsbeskrivelse til råskitsen for romanen med forventede kapitler og de overordnede guidelines for, hvad der skal ske i hvert kapitel. Blot for at bygge den røde tråd i romanen. Når et kapitel er skrevet, organiserer jeg alle mine post-it huskenoter ind i de efterfølgende kapitler i drejebogen. Hermed har jeg hele tiden overblikket over hvilke ledetråde, der skal arbejdes videre med. Romanen udvikler sig undervejs, men jeg fastholder overblik og retning.

Dette interview er tilrettelagt og redigeret af bog.nu. Som afsæt for research har vi brugt en sprogmodel til at foreslå spørgsmål, som redaktionen derefter har videreudviklet og suppleret. Svarene er forfatterens egne ord. Udvælgelse, rækkefølge og den endelige redigering står bog.nu's redaktion for.