Marianne Gyllensten Jahn

Interview med Marianne Gyllensten Jahn

David mod Goliat i galaksen: Hvordan børns fantasi overvinder virkelighedens kriser

Under corona-nedlukningen skabte Marianne Gyllensten Jahn et hjertevarmt univers, hvor en lille dreng møder et rumvæsen. Vi har talt med skaberen af rumeventyret om balancen mellem astronomi og fri fantasi, og om hvorfor drømme er vores stærkeste våben i svære tider.

19. maj 2026

Læs interviewet herunder
Elias og stjernerne

Bogen det hele handler om

Elias og stjernerne

"Elias og stjernerne" er et magisk rumeventyr om 11-årige Elias, der føler sig ensom under corona-nedlukningen. Da han ønsker sig en ven, dukker rumdrengen 2Bias pludselig op. Sammen begiver de sig ud på en hæsblæsende rejse gennem universet for at stoppe den farlige Galaksekaster. Bogen blander fascinerende astronomi med storslået fantasi og er en varm fortælling om venskab, mod og om at indse sin egen indre styrke.

Se priser og anmeldelser
Q

Venskabet mellem Elias og rumdrengen 2Bias er hjertevarmt og fyldt med sjove sproglige misforståelser. Hvordan fandt du frem til netop deres særlige dynamik?

Min skøre springende hjerne ligner nok lidt 2Bias'. Sprog og leg med ord er sjovt. F.eks. rumraket og rumkaret er oplagt, når 2Bias, der ikke kender til det jordiske, skal forsøge sig med at skabe en rumraket. Dynamikken voksede frem imellem dem, og Elias' personlighed og adfærd spejles af 2Bias. Begge er de hjertevarme og begge er de i en vanskelig situation. En inspiration er den ret alvorlige bog af Jostein Garder, "I et spejl en gåde," hvor dødsyge Cecilie reflekterer over liv og død med hjælp fra englen Ariel, der sætter det hele i perspektiv.

Fantasien giver evnen til at forestille os, at noget kan forandres.
Q

Elias kæmper med at føle sig lille, forkert og utilstrækkelig i hverdagen, men ender med at gøre en gigantisk forskel netop i kraft af sin størrelse. Kan du fortælle lidt om tankerne bag denne smukke pointe?

Elias situation og liv er ikke sjovt i begyndelsen. Der er en del omvæltninger i hans liv: F.eks. et 7/7-liv hos forældre og deres nye partnere, corona og en ven, der flytter. Så hvilken udvikling gav mening for ham?

Der findes mange gode og flotte helte-historie i litteraturen, på TV og i spil. Jeg havde lyst til at gøre bogen til en "David og Goliat-historie". Ikke mindst fordi i min tænkning kan en univers-krig mellem kæmpemæssige galakser ikke vindes uden at ødelægge langt mere end der opnås. Elias havde ikke fundet sit eget mod i en kunstig forstørret magtudgave.

Q

Bogen er fyldt med spændende og rigtige astronomiske fakta, som flettes organisk ind i den frie fantasi. Hvordan foregik din research, og hvordan fandt du den rette balance mellem videnskab og fiktion?

Mit barnebarn og jeg ville lære om basisastronomi. Så vi, og især jeg, gik i gang med læsning på nettet, bøger og koblede sjove hændelser, som mine sønner fortalte ind i historien. Elias og 2Bias skulle lave et kort, så 2Bias kunne komme hjem, men så kom min kæreste med ordet Galaksekaster og så gik der endnu mere fantasi i den.

Balance - det skulle være sjovt og samtidig skubbe til læserens nysgerrighed og fantasi.

Q

Zonierne og den usynlige Galaksekaster er nogle utroligt opfindsomme skabninger med ret komplekse, men dog forståelige, motiver. Hvordan gik du til opgaven med at skrive og designe dine egne rumvæsner?

Det var en udfordring. Hvordan kunne de fungere i universet? Mit barnebarn og jeg havde lange samtaler om det, som endte med "havet" og "vævning". Galaksekasteren skal kunne skabe et vakuum, den skal kunne kaste og presse. Min fantasi rakte til en "rokkeagtig" figur af sort stof, da det er kraftfuldt og falder i med omgivelserne. Det førte videre til zonierne, der ligner vandmænd og kan væve.

Q

Elias' far og bonusmor Katrine er enormt kærlige, men har samtidig svært ved helt at rumme Elias' magiske oplevelser. Hvad vil du gerne sige om forholdet mellem børns frie fantasi og de voksnes lidt mere bundne verden?

For voksne læsere er Elias' rejser ren fantasi og drøm. For børn er Elias naturligvis på rejse i rummet. Elias' fars bekymring er forståelig og rimelig. Han er opmærksom på, at noget sker med Elias. Jeg tror, at fantasi -forestillingsevnen - er nødvendig og hjælpsom til at overvinde svære perioder. Fantasien giver evnen til at forestille os, at noget kan forandres. Den give os evnen til at "fremdrømme" nye veje og muligheder. Fantasi og drømme kan på metaforisk vis give ord og sprog til det, som måske er meget vanskeligt.

Vi og vores planet er en del af et fantastisk og fascinerende univers, og der er så meget, vi ikke ved
Q

Hele universet i bogen byder på fantastiske koncepter som at "meteorskate", at "glimte" og at kommunikere via vibrationssproget "gree." Hvad var det allersjoveste for dig at opfinde i denne proces?

Det er svært at sige, hvad det allersjoveste var. Men spejling af ligheder mellem f.eks. Pluto og metangasser, og at lade 2Bias omforme og skabe med vibrationer, der opfanges af almindelige mennesker. F.eks. ringklokken på Elias' cykel, der bare ringer eller da 2Bias bliver set fra en rumstation.

Q

Uden at afsløre slutningen for nye læsere, så efterlader mødet med den nye dreng i klassen, Tobias, læseren med et kæmpe smil. Vidste du helt fra starten, at historien skulle binde netop den sløjfe?

Nej, det viste jeg ikke. Jeg ikke den store plotter. Historien voksede bare frem. Jeg har talt med læsere om dette: Børn og voksne ser forskelligt på Tobias i bogens slutning. Generelt er børn mere modtagelige for det fantastiske, mens voksne er lidt mere begrænsede på fantasiens område.

Q

Hvis du kunne håbe, at dine læsere tager én særlig følelse eller nysgerrighed med sig, når de kigger op på stjernehimlen efter at have læst bogen, hvad skulle det så være?

At vi og vores planet er en del af et fantastisk og fascinerende univers, og der er så meget, vi ikke ved, så meget at forundres og glædes over. På stjernehimlen, men ikke mindst på jorden, som den f.eks. ses gennem 2Bias' "øjne".

Dette interview er tilrettelagt og redigeret af bog.nu. Som afsæt for research har vi brugt en sprogmodel til at foreslå spørgsmål, som redaktionen derefter har videreudviklet og suppleret. Svarene er forfatterens egne ord. Udvælgelse, rækkefølge og den endelige redigering står bog.nu's redaktion for.