I forordet fortæller du varmt om din baggrund fra jurastudiet og dit kendskab til politiets arbejde. Hvordan har dine egne erfaringer formet plottet i 'Skyggen af DNA'?
Plottet i Skyggen af DNA er fiktivt, men det er inspireret af virkelige problemstillinger, som jeg er stødt på gennem min uddannelse og i diskussioner med fagfæller.
Jurastudiet har givet mig et indblik i retssystemets mekanismer og de dilemmaer, der kan opstå i efterforskning og retssager.
Derudover er plottet også formet af mine erfaringer gennem arbejde i en NGO og et praktikophold i Sydafrika. Jeg har også haft berøring med politiets arbejde gennem samarbejde i forbindelse med mit virke i Forsvaret. De oplevelser har været med til at give historien en realistisk ramme, selv om selve fortællingen er opdigtet.
Romanen dykker ned i DNA-teknologiens fantastiske muligheder, men belyser samtidig de skræmmende faldgruber. Hvordan opstod din fascination af netop dette etiske spændingsfelt?
Det startede på universitetet, hvor vi gennemgik straffesager, hvor DNA spillede en rolle. Der diskuterede vi om alle burde registrere deres DNA. Nogle var for, andre imod på grund af frygten for misbrug. Vores lærer Lene Wacher Lentz fortalte os, at vi skulle minde os selv om at DNA kunne misbruges.
Senere tog jeg et kursus i kriminalteknik, hvor vi lærte om DNAs begrænsninger og misbrug.
Det var en masse ny viden jeg fik, som ikke alle havde og som jeg følte burde udbredes af hensyn til retssikkerhed.
Læserne får lov at følge et utroligt spændende efterforskningshold i Aarhus. Hvad var dine tanker bag at sammensætte dynamikken mellem den erfarne Flemming, retsmedicineren Filip og den unge jurist Katja?
Mine tanker med bogen var at historien ikke skulle have en, men flere hovedpersoner og den skulle være realistisk. I virkeligheden er det ikke en person, men flere forskellige fagligheder og personer, der har et ansvar for at opklare en forbrydelse. Det stiller krav til faglighed og samarbejde.
I de krimier jeg har læst er det næsten altid en hovedperson, som løser det hele. Enten er hovedpersonen politibetjent eller journalist. Jeg ville gerne have flere fagligheder indover, og ikke bare én superhelt.
Særligt Katja gennemgår en vidunderlig udvikling fra at være en analytisk tænkende anklagerfuldmægtig til at vise stor handlekraft i felten. Hvordan var det at skrive hendes karakterrejse?
Det var sjovt. Her kom jeg med en del af mine egne oplevelser fra jurastudiet, og starten af min karriere indenfor sikkerhedssektoren. Det bragte en del minder frem.
Så var det også sjovt, at skulle finde på idéer til at gøre en karakter, hvis profession lyder kedelig, mere spændende. Jeg fik en del gode idéer, men ville også gøre hende realistisk.
Der er altid to sider af en sag. Uskyldige mennesker kan lide skade, hvis vi handler overilet på baggrund af følelser
Sideløbende med selve drabsudredningen fletter du en meget aktuel politisk debat om overvågning og et nationalt DNA-register ind i handlingen. Hvorfor var dette samfundsmæssige spor vigtigt for dig at have med?
Fordi det er et spørgsmål eller en idé, som jeg har hørt igen og igen.
Emnet overvågning dukker regelmæssigt op i politik og medierne.
Folk har også spurgt om min vurdering, for det er et emne der diskuteres indenfor menneskerettighedsarbejde og på min uddannelse til kriminolog.
Jeg føler, der er kommet for meget politik og følelser indover debatter om overvågning. Derfor ville jeg bringe mere viden i spil.
Et meget stærkt tema i bogen er 'folkedomstolen' på de sociale medier, og hvordan en mistænkt lynhurtigt dømmes af offentligheden. Hvad håber du, at læserne tager med sig fra netop den del af historien?
Det er mit håb, at folk tænker over hvad meningen er med retssystemet og hvorfor retssikkerhed er vigtigt.
At der altid er to sider af en sag.
Uskyldige mennesker kan lide skade, hvis vi handler overilet på baggrund af følelser.
Du formidler retsmedicinske detaljer og DNA-forskning meget levende og tilgængeligt. Hvordan har din researchproces set ud for at få de tekniske fakta og spændingsfiktionen til at smelte så flot sammen?
Den har været lang. Jeg har haft fokus på kvaliteten, og tænkt meget over hvordan det skulle lyde. Jeg har haft nogle gode kritikere henover, der har kunne komme med råd til sproget i bogen.
Ellers har jeg skulle samle alle relevante noter sammen, jeg har haft fra undervisning. Og jeg har haft mange diskussioner med venner, kolleger og politifolk.
Det må være en spændende forfatterudfordring at skrive et plot, der indeholder forvanskede beviser og komplekse juridiske lag. Hvordan arbejdede du med at bevare fremdriften og spændingen hele vejen igennem?
I første omgang skrev jeg bare ned uden at tænke på måden, bogen var skrevet på. Bagefter gennemgik jeg manuskriptet, og redigerede i det. Derudover læste jeg andre krimihistorier, for at få inspiration til sproget.
Der er betydelig forskel på at skrive rene akademiske tekster og skønlitteratur. Den del var udfordrende, så det skulle jeg lære.
Når læserne lukker 'Skyggen af DNA' efter det sidste kapitel, hvilken følelse eller refleksion håber du så allermest, at de sidder tilbage med?
At de har siddet med en spændende historie, der har underholdt og givet anledning til refleksion. Jeg har fået feedback fra mange læsere, som føler bogen har været spændende og givet viden.
Så det mål er nået. Det er en kæmpe tilfredsstillelse.
Det er også derfor, jeg er begyndt på bog nr. 2 som omhandler trafficking. Den udkommer forhåbentlig engang i sensommeren 2026, men nu ser vi ...
Dette interview er tilrettelagt og redigeret af bog.nu. Som afsæt for research har vi brugt en sprogmodel til at foreslå spørgsmål, som redaktionen derefter har videreudviklet og suppleret. Svarene er forfatterens egne ord. Udvælgelse, rækkefølge og den endelige redigering står bog.nu's redaktion for.
