Du har arbejdet på denne roman i hele 24 år. Hvordan føles det endelig at slippe Adam, John og Michael fri, og hvordan har historien udviklet sig inde i dig gennem alle disse år?
Først og fremmest blev bogen bedre, da jeg lod den ligge så mange år i skuffen. Størsteparten af manuskriptet blev udarbejdet i 2000 og 2001, hvorefter den måtte lægges bort, fordi andre opgaver kom til. Da jeg mange år senere tog manuskriptet frem igen, var jeg blevet en bedre forfatter, og derved kunne jeg bedre forløse historien med den kvalitet, den fortjener. Men det er altid med en vis ærefrygt, at man sætter en ny bog fri. Man er glad, lettet og meget spændt på læsernes modtagelse.
Titlen blev Blodhjerte fordi fortællingen var hjerteblod for mig
Titlen "Blodhjerte" er både smuk og voldsom. Kan du sætte nogle ord på, hvilken symbolik der ligger i netop det ord for dig i forhold til bogens temaer?
Titlen blev Blodhjerte, dels fordi fortællingen var hjerteblod for mig, dels fordi det refererer til de mange hjerter, der blødte og slog deres sidste slag i skyttegravenes helvede under Første Verdenskrig.
Bogen blander store, faktuelle begivenheder med den nære, fiktive fortælling om tre venner. Hvordan fandt du balancen mellem at være historisk korrekt og samtidig give plads til fiktionens følelsesmæssige dybde?
De faktuelle begivenheder omkring 1. Verdenskrig gav de overordnede rammer. Derfra skabte jeg så den fiktive fortælling sat i scenen af krigens forfærdelige virkelighed. Det gav for mig en autencitet at skrive figurerne i.
Det er spændende at dykke ned i historien, uanset hvor grusom den måtte være
Venskabet mellem tre unge mænd er romanens bankende hjerte midt i krigens rædsler. Hvordan arbejdede du med dynamikken mellem den intellektuelle Adam, den stærke John og den følsomme Michael?
Som forfatter forsøger jeg altid at fremelske historien. Der skal være noget på spil. Det var oplagt at skabe kontraster mellem hovedpersonerne for at gøre historien mere troværdig. Det giver en bedre dynamik i fortællingen.
Du beskriver skyttegravskrigen med en utrolig sanselig detaljerigdom – fra mudderet og rotterne til lyden af granaterne. Hvordan har det været rent mentalt for dig at opholde sig i det univers under skriveprocessen?
Bogen startede med en lang arbejdsproces, hvor jeg foretog udførlig research omkring krigen, dens udvikling og det politiske aspekt, der fører frem til krigen. Det var spændende at dykke ned i historien, uanset hvor grusom den måtte være.
Romanen indeholder mange stærke brevudvekslinger, især mellem Adam og søsteren Irene. Hvad føler du, at brevformen kan tilføre fortællingen, som den almindelige prosa ikke kan?
Brevene mellem hovedpersonerne skulle gerne tilføre et autentisk element. Det afspejler jo datidens kommunikationsform, hvor breve og telegrammer var den gængse måder at udveksle tanker og følelser.
Karakteren Gullickson fremstår som en nærmest dæmonisk skikkelse, der plager soldaterne fra egne rækker. Hvad repræsenterer han i din fortælling om krigens umenneskelighed?
Gullickson er krigens udførende hånd. Der ville ikke være krig, hvis ikke soldater adlød politikernes og de øverstkommanderendes bud. Han bærer ondskaben i sig, da han blindt adlyder krigens bud.
Selvom bogen er fyldt med mørke og tab, er der også glimt af håb og ukuelig kærlighed, for eksempel mellem Michael og Elisabeth. Hvor vigtigt var det for dig at fastholde lyset midt i mørket?
Mennesker lever i håb. Hvis bogen alene beskrev alt det forfærdelige ved krigen, ville det i længden blive trivielt for læseren. Det er netop i mørket, at vi skal tænde håbets lys.
Nu hvor "Blodhjerte" er ude i verden, hvad håber du så mest af alt, at nutidens læsere tager med sig fra mødet med den tabte generation fra Første Verdenskrig?
Bogens budskab er, at krigen og al dens væsen er forfærdelig. At krige aldrig fører noget godt med sig, og at der altid er næsten ubeskriveligt store menneskelige omkostninger ved at føre en krig. Oprindeligt skulle 1. Verdenskrig netop være krigen, der stoppede alle krige, men sådan blev det ikke. Vi er nødt til at lære af historien, da vi ellers dømt til at gentage den.
Dette interview er tilrettelagt og redigeret af bog.nu. Som afsæt for research har vi brugt en sprogmodel til at foreslå spørgsmål, som redaktionen derefter har videreudviklet og suppleret. Svarene er forfatterens egne ord. Udvælgelse, rækkefølge og den endelige redigering står bog.nu's redaktion for.
