Kanelbutikkerne af Bruno Schulz
85/100
Virkelig god bog
ifølge 1 anmelder

Kanelbutikkerneaf Bruno Schulz

Kanelbutikkerne af Bruno Schulz er en af de mest læste og hyldede litterære klassikere i den polske litteratur og i det 20. århundredes europæiske litteratur i det hele taget. Historien om en lille families liv i byen Drohobytj i Polen er fortalt af familiens søn Józef, men hans far og farens mystiske og besynderlige indfald er omdrejningspunkt for både bogen og familiens hverdag.

Sproget i Kanelbutikkerne er vidunderligt og helt sit eget. Det snirkler sig af sted, overdådigt og parfumeret og farverigt, og medvirker til romanens sprudlende flor af sanseindtryk. Når Józefs far slår hul i taget og lokker fugle fra nær og fjern til at bo på deres loft, når han kravler langs væggene som en kakerlak, og når Józef selv løber på skovens snedækkede stier i skumringstimen med overmenneskeligt lange og hurtige skridt, så tilfører det finurlige og let magiske ved de ting noget til Kanelbutikkerne, som får læseren til at synke ned i en fløjsblød og dunkel stemning og en følelse af at befinde sig i en verden af i går. En verden, hvor de fysiske rammer ikke satte en stopper for alt det smukke, og hvor lidt mere kunne lade sig gøre. Kanelbutikkerne findes med denne udgivelse i en ny oversættelse ved Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.


BRUNO SCHULZ (f. 1892, d. 1942) var en polsk maler, grafiker og forfatter. Han blev født og boede hele sit liv i Drohubytj, hvor han både malede og skrev om de jødiske miljøer. I 1942 blev han myrdet af en tysk SS-officer, da han var ude for at købe brød. Hans skønlitterære produktion var meget lille, Kanelbutikkerne er hans ubestridte hovedværk.

85/100
Virkelig god bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Kanelbutikkerne" i de 484 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

90/100
K
fra K's bognoter
anmeldt 01-05-2017
I dén grad anbefalelsesværdig
Vild og voldsom ... sansemættede beskrivelser

Bruno Schulz: Kanelbutikkerne

Bruno Schulz er en slags vild og voldsom ekspressionistisk og surrealistisk version af Kafka og dog helt sin egen. Schulz’ noveller har deres fortjente plads i verdenslitteraturen. [Kort uddrag]