Et hus er mere end en tingDet uperfekte menneske/3af Jørgen Leth

”Jeg vil give ordentlig besked”

Jørgen Leth ønsker ’at give ordentlig besked.’ Sådan formulerer han set selv og ordentlig besked giver bogen – om jordskælvet i Haiti og det chok han forlod sin ruinerede Haiti-tilværelse med, om forholdet til den smukke, impulsive og ikke altid trofaste kæreste, Shilaine, og om tilblivelsen af dokumentarfilmen ’Det erotiske menneske.’ Det er en glad, givende og momentvis vred bog. [Kort referat]

Jeg gider ikke være cool

Jørgen Leth har med tredje bind af sine erindringer skrevet, hvad der må betegnes som hans 'hidtil bedste og stærkeste rent kunstnerisk', måske netop fordi bogen på ingen måde virker planlagt eller iscenesat. Begivenhederne, der fulgte i kølvandet på jordskælvet i Haiti, skildres i et 1:1-forhold, hvor den skrivende Leth konstant halser bagefter og forsøger at samle stumperne. Men kunne dog godt have undværet 'de pligtskyldige noter til 'Vi sidder lige her'-cd'erne og 'Det erotiske menneske'', der ikke er i nærheden af det forskrækkede og koksede nærvær, som præger resten af bogen. [Kort referat]

Bag bjergene er der bjerge

Tredje bind af Jørgen Leths ’Det uperfekte menneske’ handler om at være tvunget til at sige farvel til livet som man kender det og om at løfte sig selv opad til en ny tilværelse ved hjælp af nysgerrighed, livsappetit og ritualer. Bogen er, som alle Jørgen Leths tekster, skrevet ud fra det dogme, at man skal skrive så nøjagtig som muligt om det man kan se, lugte og høre, men absolut ikke må skrive om det, man bare mener - og netop fraværet af meninger gør, at bogen ’i høj grad har interesse for andre.’ [Kort referat]

Efterskælv

Der er noget ’oppustet, patetisk og sørgeligt’ ved opus 3 af Jørgen Leths erindringer. Selvom bogens omdrejningscenter er jordskælvet i Haiti i januar 2010, som kostede 250.000 mennesker livet, er forfatteren mest optaget af sig selv. Restaurationsbesøg og indkøb af dyre skjorter er langt mere detaljeret beskrevet end katastrofen og det ruinerede Haiti. ’Man havde ligesom ventet noget mere og andet fra så ombejlet en forfatter.’ [Kort referat]

Tag fat på etikken, Leth

I Jørgen Leths tredje erindringsbind efterlever multikunstneren fortsat sit skrivedogme om ikke at udtrykke meninger, kun beskrive sanseindtryk. Desværre er iagttagelserne sjældent interessante og giver læseren ’følelsen af at være i selskab med en mand, der mangler en egentlig kerne og fortsat blot går omkring som et barn, der keder sig’. Man kan kun opfordre Jørgen Leth til næste gang at behandle de etiske overvejer ved at være et menneske – det er ved at være på høje tid. [Kort referat]

Alt for leth

Sproget i Jørgen Leths erindringer er ’sært uinspireret’ her i tredje omgang. Forfatterens ego er stadig gigantisk, men hans fortællinger ’mangler gejst’ bortset fra når han med ægte indignation beskriver situationen i Haiti, hvor korruption forhindrer genopbygningen efter jordskælvet i 2010. At han umiddelbart efter katastrofen forlod sin kæreste mellem de ødelagte huse, finder denne anmelder hjerteskærende kynisk. [Kort referat]

Digterens selvanalyse

Tredje bind af Jørgen Leths erindringer handler om at rydde op og komme videre. Helt konkret er det jordskælvet i Haiti, der mentalt ’spærrer for hans videre færd.’ Jørgen Leth lægger sine følelsesudsving og ambivalens åbent frem. Det ene øjeblik føler han uendelig tomhed og det næste øjeblik er han på vej videre; i det ene øjeblik er han fuld af håb, i det næste martres han af uro og rastløshed. ’Det er en fornem selvanalyse, Leth her præsterer.’ [Kort referat]