Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagergård ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
"Det du ikke ved" er en selvstændig fortsættelse af "Vejs ende" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.
Læs mere om forfatteren, Lisbeth Brun: http://gyldendal.dk/lisbeth-brun
+ Læs mere
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Det du mister" i de 483 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Formidabelt portræt af en kvinde, der vokser
En kvindes modningsproces skildres eminent gennem antydninger og forskydninger i denne selvstændige fortsættelse af romanen 'Vejs ende'. Udover følelsesmæssige spændinger rummer romanen en indsigtsfuld beskrivelse af et lokalsamfund, der trues af stagnation. [Kort referat]
Jyskhed uden hjemstavnsromantik
Lisbeth Brun har begået en fremragende roman om et gråt og køligt Nordjylland fra 1960'erne, hvortil den unge Marie ankommer med et faderløst barn. Den tavse knudemand Villy tager hende under sine vinger, men årene uden glæde leder Marie til at opsøge lidenskaben og at lede efter sig selv. Det er mesterligt skrevet, og Brun viser et overvældende talent, som fortjener at blive opdaget. [Kort referat]
Skriver eminent godt
Lisbeth Brun ”skriver eminent godt” i denne selvstændige fortsættelse til ’Vejs ende’ fra 2006. Scenen er Nordjylland hvor Marie og landmanden Villy lever et kærlighedsløst liv med en elendig økonomi som bonus. Forfatteren har forfinet sin ordknappe stil, der driver historien fremad med få og velvalgte midler. [Kort referat]
Løgn i provinsen
Lisbeth Brun har med 'Det du mister' skrevet en realistisk og hverdagsnær roman fra det, vi nu kalder Udkantsdanmark, men som dengang - omkring 1960-1990 - hed provinsen. Den unge kvinde Marie ankommer lidt fortabt til Nordjylland og mister et barn, får en mand og taber hen ad vejen mening og må se sig selv afprøve grænser. Rørende underspillet. [Kort referat]
Jens Hansen havde en bondegård
Lisbeth Bruns nyeste roman bejler hårdt til Ida Jessens segment. Vi er i Udkantsdanmark, hvor fortrængte følelser og undertrykkelse af forskellig art udgør hverdagen. Historien er dog forudsigelig og blodfattig og sproget bærer præg af følelsesløshed og floskelfyldt dialog. [Kort referat]