Flere skal nå længere i uddannelsessystemet. Siden 2006 har der været bred politisk enighed om to vidtgående mål – at 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 50 procent en videregående uddannelse.
Alligevel har tallene ikke for alvor rykket sig. En af de vigtigste årsager er manglende nytænkning omkring uddannelsens kerne: Undervisningen.
I det seneste årti er uddannelserne blevet mere snævert boglige og akademiske. Succes i folkeskolen handler udelukkende om det boglige, mange steder er de praktiske fag reelt smuldret bort. Samtidig er de boglige fag og uddannelser mere akademiske end før. Gymnasieelever skal lære videnskabsteori, og helt ned i folkeskolen afleveres synopser, hvor eleverne redegør for deres metodeovervejelser – undervisningsformer der tidligere var forbeholdt de akademiske uddannelser.
Konsekvensen er, at uddannelsessystemet bliver en fremmed verden for brede lag. Tallene viser da også, at de højtuddannedes unge klarer sig fint, det er frem for alt børn af faglærte og ufaglærte, som ikke når langt nok.
Lars Olsen præsenterer inspirerende eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner landet over har valgt en mere konkret og praktisk tilgang – og dermed bragt undervisningen tættere på virkeligheden. Samtidig sættes eksemplerne i et bredere perspektiv. Hvis »flere skal nå længere«, må der gøres op med de barrierer, der skaber social og kønsmæssig ulighed. Uddannelsesverden har brug for intet mindre end en kulturrevolution.
Politisk indledning v. Christine Antorini (S) og Nanna Westerby (SF)
+ Læs mere
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Uddannelse for de mange" i de 483 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Uddannelse for de mange?
Lars Olsen har skrevet "en af de bøger, der bør læses" om social ulighed i uddannelsessystemet. Han afdækker afstanden mellem de politiske skåltaler og virkeligheden i klasseværelset og dokumenterer grundigt, hvordan klassesamfundet stadig består på trods af gængse påstande om det modsatte. Men Olsen nøjes ikke med at kritisere: Han opstiller også konkrete forslag til, hvordan tingene kan ændres. Det politiserende efterord burde han dog have udeladt, for det bidrager ikke med noget relevant i forhold til resten af bogen. [Kort referat]
Opgør med velfærdsskandalen
Lars Olsens debatbog om den tragedie, at så mange unge ikke tager en uddannelse, udmærker sig med at blande forfatterens holdninger med undersøgende journalistik og samfundsvidenskab. Det er vanskeligt at være uenig med forfatteren, men han springer for let hen over et par emner: Hvad stiller folkeskolen op med de specielt godt begavede børn? Og hvor er forældrenes ansvar i det hele? Bogen anbefales til alle, ikke mindst den kommende statsminister. [Kort referat]
Skolen har brug for en kulturrevolution
Lars Olsen sætter en kulturrevolution på dagsordenen med sin indignation over nutidens 'ekskluderende og ulighedsskabende uddannelsessystem'. Bogen er enkel i sit udtryk, favner bredt, og trods sin lidt mangelfulde viden om de videregående uddannelser, en "træfsikker debatbog" der dog nok desværre vil gå lidt upåagtet hen. [Kort referat]
Tester om skolesystemet
Lars Olsen argumenterer overbevisende for, at mange elever bliver tabt af en alt for ’akademisk’ stil i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. I bogens anden del, hvor forfatteren giver sine bud på løsninger, støder man ind i et interessant paradoks, for hvordan kan skolen både være mere praktisk orienteret og samtidig styrke elevernes ’solide kundskaber’? Alt i alt en glimrende debatbog om et påtrængende problem. [Kort referat]
Længsel efter sløjdlokalet
Diagnosen rammer plet, men der er grund til skepsis overfor den medicin, som Lars Olsen ordinerer mod akademiseringen af uddannelsessystemet. Modsætningen mellem teori og praksis er forældet, og romantiseringen af bredbrystede sløjdlærere er besynderlig. [Kort referat]
