Sygdommen overvinder alt
Christel Wiinblads anden roman er 'en fuldkommen overrumplende og brillant rundtosset' sag, der er 'helt og aldeles besættende!' Historien er et passionsspil: Hovedpersonen forelsker sig i 'en selverklæret verdensmand', der skal hjælpe hende med hendes nye bog, men han viser at sig at være humørsyg, jaloux, manipulerende og selvmodsigende. Den indledende kærlighed forvandler sig for hovedpersonen til en lidelsesfuld rejse ind i en mareridtstilværelse, hvor hendes selvværd systematisk nedbrydes, og hun sygeliggøres stadigt mere. Forvandlingen udspiller sig helt ned på sætningsniveau, hvor tekstens opbygning og nedbrydning af betydning bliver et voldsomt billede på 'den tumultariske bølgegang' i hovedpersonens sind. [Kort referat]