Ingen åbnerPassionsspilaf Christel Wiinblad

Sygdommen overvinder alt

Christel Wiinblads anden roman er 'en fuldkommen overrumplende og brillant rundtosset' sag, der er 'helt og aldeles besættende!' Historien er et passionsspil: Hovedpersonen forelsker sig i 'en selverklæret verdensmand', der skal hjælpe hende med hendes nye bog, men han viser at sig at være humørsyg, jaloux, manipulerende og selvmodsigende. Den indledende kærlighed forvandler sig for hovedpersonen til en lidelsesfuld rejse ind i en mareridtstilværelse, hvor hendes selvværd systematisk nedbrydes, og hun sygeliggøres stadigt mere. Forvandlingen udspiller sig helt ned på sætningsniveau, hvor tekstens opbygning og nedbrydning af betydning bliver et voldsomt billede på 'den tumultariske bølgegang' i hovedpersonens sind. [Kort referat]

Fængslende fortælling om forsøget på at tilpasse sig i et destruktivt parhold

Den kvindelige hovedperson i Christel Wiinblads roman om et destruktivt parforhold, er så konfliktsky, at det næsten er ubærligt at læse om. Langsomt får manden lov til at nedbryde hendes personlighed og knægte hendes identitet så hun til sidst ikke kan skelne imellem hans og egne holdninger. Også Tove Ditlevsen og Vita Andersen har skrevet om syg kærlighed, men Christel Wiinblad gør det lige så fængslende og uhyggeligt. [Kort referat]

Den enes afmagt er den andens magt

Christel Wiinblad har skruet ned for den sproglige volumen-knap og helt op for den psykologiske realisme i denne næsten handlingsløse roman om en misbrugt kvinde, der løber ind i en religiøs voldspsykopat. Bogen handler om magt og afmagt og hvordan det sidste fodrer det første. Det er en ’vildt interessant’ roman, som er i stand til at gøre noget så banalt som serveringen af en chokolademousse til en direkte skræmmende scene. [Kort referat]

Lukket dør

Det gør direkte ondt at læse om en så ’forfærdelig nedbrydning af et sårbart menneske’, som i Christel Wiinblads fortælling om forholdet mellem en psykisk ustabil kvinde og hendes dybt narcissistiske mand. I ’et næsten tvangsmæssigt, neurotisk skær’ udfolder kvindens indre dialog sig i en strøm af forskellige stemmer og stemningsleje og behandler på klareste vis en usund relations følelsesmæssige balancegang mellem magt og afmagt. [Kort referat]

Sadistens mange numre

For alle tjekkede kvinder er her en påmindelse om, at ikke alle er lige stærke. Kvinden i Christel Wiinblads kvalmende parforholdsdrama er hårdt ramt af incest i barndommen og selvmord i familien. Hun står fuldstændig ubeskyttet i forhold til en sadistisk kæreste, der med systematisk ondskab forsøger at nedbryde hende. Det lykkes for forfatteren at formidle en forståelse for hendes situation og de løgne hun fortæller sig selv for at blive i forholdet. [Kort referat]

Forbandet trist

En kvinde på sammenbruddets rand indleder et forhold til en ’opblæst, småborgerlig og voldelig psykopat.’ Det er det ufattelig trist indhold i Christel Wiinblads i øvrigt velskrevne portræt af et gennem-usympatisk, lommefilosofisk nokkefår. [Kort referat]

Klaustrofobisk kærlighed

Christel Wiinblads roman om en usikker kvinde, der bliver misbrugt psykisk af en ondskabsfuld kæreste, folder sig aldrig rigtig ud, men forbliver en messende opremsning af gentagelser. Den sproglige stil med monotone, ensartede sætninger er muligvis tilsigtet, men virker kluntet. [Kort referat]

Om et skadet menneske

I denne selvstændige fortsættelse til romanen Prolog, om et misbrugt barn, har den kvindelige hovedperson trukket sine personlige skader med sig ind i voksenlivet. Christel Wiinblad giver et præcist og voldsomt billede af det næsten uforståelige fænomen, at en misbrugt frivilligt lader sig misbruge igen og igen. Det er ikke rar læsning, men bogen kommer tæt på at forklare det ubegribelige. [Kort referat]