Frihed af Jonathan Franzen
86/100
Fremragende bog
ifølge 6 anmeldere

Patty og Walter Berglund var St. Pauls pionerer, de var først med alt det nye – økologi, social sensitivitet og inddragende børneopdragelse. Patty var den ideelle nabo, typen der kunne fortælle dig, hvor du kunne aflevere din batterier til genbrug, eller hvordan du fik de lokale myndigheder til at engagere sig i kvarteret. Hun var den misundelsesværdigt perfekte mor og Walters drømmehustru. Sammen med Walter – økojurist, pendlercyklist, 100 procent familiemand – gjorde hun sit til at gøre verden til et bedre sted.

Men nu, i det nye årtusinde, har familien Berglund udviklet sig til et mysterium. Hvorfor er deres teenagesøn flyttet over til den aggressivt republikanske nabofamilie? Hvorfor arbejder Walter pludseligt for kulindustrien? Hvad laver rockmusikeren Richard Katz – Walters bedste ven og største rival fra collegeårene – stadig i billedet? Men først og fremmest: Hvad er der sket med Patty? Hvorfor har kvarterets tidligere lysende stjerne forvandlet sig til en utilregnelig furie?

Mens Jonathan Franzens roman ”Korrektioner” var et ætsende familieportræt og en stor fortælling om kærlighed, handler Franzens nye roman om frihedens fristelser og byrder: ungdommens frydefulde lyst; de midaldrendes skrøbelige kompromisser; livet i forstæderne og USA's stormagtsgenvordigheder i Irak. Som også i ”Korrektioner” fanger Franzen i ”Frihed” suverænt sine personers kamp for at finde rundt i en forvirrende verden. ”Frihed” er en fuldendt roman om den måde vi lever vores liv lige nu og her.

De bedste priser:
Streaming-tjenesteAbonnementspris
Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

Frihed af Jonathan Franzen

Frihed

af Jonathan Franzen

Oversat af Mich Vraa

Ebog (ePub), 584 sider

ISBN: 9788702128710

Udgivet 28-02-2012 af Gyldendal

6 boganmeldelser

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Frihed" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
P
i Politiken
anmeldt af Kim Skotte 08-04-2011
100/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Frank Sebastian Hansen 10-04-2011

Fri og forbandet

Jonathan Franzen sætter spørgsmålstegn ved USA’s helt store dogme om, at ubegrænset frihed er et ubetinget gode. Romanen vrimler med karakterer, der veloplagt bliver udstillet, men i forfatterens empatiske stil fremstår de alligevel som sammensatte personligheder, så læseren selv kan dømme. Der er ingen tvivl om, at ”det her er verdenslitteratur.” [Kort referat]

100/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Niels Lillelund 08-04-2011

Franzen på dansk

Mich Vraa har begået en fremragende oversættelse af Jonathan Franzens mesterværk om en amerikansk middelklassefamilie. Bogen giver et sublimt portræt af nutidens vestlige menneske, skildret med stor indlevelse og en eminent sans for tidens trends, sprogbrug og større politiske og kulturelle temaer. [Kort referat]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 15-04-2011
Stor samtidsroman

Sæson for fugletræk, sang og sex

Jonathan Franzen skildrer den personlige og økonomiske friheds paradoksale væsen i denne revurdering af det amerikanske samfunds falske myter og udskridende værdier. Det er blevet til en overraskende letlæst og humoristisk 'stor samtidsroman', der viser masser af vid, indignation og litterær tyngde. [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Leonora Christina Skov 08-04-2011

Mænd som hader kvinder

Der er noget kalkuleret over Jonathan Franzen, som med denne roman må mistænkes for til perfektion at forsøge at leve op til alle forventninger om The Great American Novel. Men under den flotte sproglige overflade artikuleres en dybtliggende og vedholdende misogyni, som er ekstremt ubehagelig. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Marie Kaufholz 24-02-2011

Krakeleret familieidyl

[Om den engelske udgave] Jonathan Franzen skriver om familien Berglund med så stor indlevelse, at bogens personer forbliver i læserens hoved også når man ikke læser. En stor roman fortalt med nøgtern stilhed. [Kort referat]

Ikke lagt online