Brændte børn
Naja Marie Aidt debuterer som romanforfatter med velskrevet historie om at miste den, man hader: Søskendeparret Thomas og Jenny er vokset op med en alkoholiseret far, som nu er død, og de skal derfor beslutte, hvad de stiller op med den efterladte lejlighed og alle faderens ting, heriblandt en brødrister, som vækker nogle af de få gode minder fra barndommen. Stilen er realistisk med fokus på detaljerede skildringer af de enkelte scener, mens tid og sted er mere ukonkret. En udfordring er 'fraværet af psykologisk realisme', og hovedpersonen Thomas forekommer uforståelig, ligesom nogle af bipersonerne forekommer alt for 'ulideligt gode'. Alt i alt er det dog en fremragende roman, som måske netop i kraft af sin udfordring af læserens forventninger bør læses flere gange. [Kort referat]