Stor kunst ... fængende, melankolsk, prægnant og yndefuld
Svendsen classic
Hanne Marie Svendsen excellerer i kunsten 'at skabe en læseværdig roman af et pergamenttyndt plot og en næsten stillestående handling'. Vi følger en ældre kvindelig forfatter, hvis mand netop har overlevet en kompliceret operation, og hun er desuden i gang med at 'kassere vigtige dele af sin fortid - bøger, manuskripter og papirer - fordi kælderen er oversvømmet med kloakvand'. Arbejdet med den nye roman går trægt, men langsomt, bid for bid, begynder historien og personerne at tegne sig, inspireret af hendes oplevelser i hverdagen. Bogen byder på 'en fin læseoplevelse' båret frem af 'en fængende, melankolsk grundstemning' og 'et sprog, der på samme tid er prægnant og yndefuldt'. [Kort referat]