En drøm om kærlighedaf Christian Dorph

Fra grådighedslandet

Christian Dorph har vendt sine faste inspirationskilder ryggen og er med disse kærlighedsdigte tilbage hvor han begyndte i 1992: Med spørgende åben- og lydhørhed. Bogens hovedtema er kærlighedens mange variationer - fra sex til drømme og begge dele proppet med 'hvad som helst, lige fra raseri og angst over urolig undren og uforståelig rastløshed til hengivelse og taknemlighed.' Anmelderen anbefaler bogen 'som forårets kærestegave og til højtlæsning blandt de ømme.' [Kort referat]

I den bedste mening

Christian Dorphs digtsamling veksler mellem banaliteter og stærkt sanset kunst. Dorph er ligegyldig, når han er konkret. Når han er uudgrundelig og ond, er han bedst. 'En drøm om kærlighed' er en 'forvirret, forivret og flimrende gennemskrivning af den urmenneskelige følelsesmæssige og fysiske tiltrækningskraft mænd og kvinder imellem'. Nogle steder må man læse helt konkret, men andre steder spørge sig selv, om der nu også står det, der står. Så den kan læses på flere planer og flere måder. [Kort referat]

Kærlighedens vildveje igen-igen

Der er ikke tvivl om, at Christian Dorph vil meget med sin digtsamling at dømme ud fra tematikken samt den bredde, som teksterne favner. Han bruger citater fra to store værker fra Vita Andersen og Kristen Bjørnkjær, men den enkelhed som udmærker de to værker, glimrer ved deres fravær hos Dorph. Han udfordrer genkendelighed, og det er til dels læserstimulerende, men også svært at blive klog på. Man kan savne drive, tæthed i formen og det spraglede, men samtidig styrede udtryk, som man finder hos andre danske forfatter og digtere. [Kort referat]