Siddhartha er en buddhistisk inspireret dannelsesroman skrevet i en enkel lyrisk stil. Den foregår i Indien på Buddhas tid og fortæller om den smukke, velbegavede brahmanersøn Siddhartha, der forlader sit barndomshjem i søgen efter en højere mening og et harmonisk selv. Hans søgen går fra et flerårigt liv sammen med de asketiske samanaer til et møde med Buddha og videre til et verdsligt liv med elskov og materielle goder, som han siden forlader i lede. Hans senere år tilbringer han som fattig færgemand langt fra verdens virak, men nu i harmoni med sig selv og med en erkendelse af, at harmoni og mening ikke kan opnås gennem teoretiske studier og lære, men kun gennem levet liv og egne erfaringer. Siddharta blev i 1960'erne sammen med Kerouacs On the Road en kultroman for flowerpower-hippierne og var fast inventar til festivaller og på rygsækrejser.
"I Hesses Siddhartha-karakter møder Buddhaen en moderne europæisk individualist med hans mistro til dogmer og institutioner." – Volker Zotz
"At skabe en Buddha, som overgår den alment anerkendte Buddha, er i sandhed en uhørt bedrift af en tysker. Siddhartha er for mig en mere virksom medicin end Det Nye Testamente." – Henry Miller
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Siddhartha" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Jørgen Herman Monrad 25-01-2013
Læst af tusindvis af amerikanske og vesteuropæiske unge
Lyt til flodens stemme
Det indre Indien. Hermann Hesses bøger blev læst af 1970ernes unge. De kan stadig læses i dag. Selv hvis rygsækrejsen ikke længere går til Goa. [Kort uddrag]
Det langsommelige tempo passer til romanens budskab
Hermann Hesse: Siddhartha
Herman Hesses buddhistisk inspirerede klassiker fra 1922 om et menneskes søgen efter åndelig afklaring og sandhed i verden kan stadig læses, selv årene ikke er gået sporløst hen over den snart 100-årige tekst. [Kort uddrag]