+ Læs mere
Berlingske
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Kulturforståelse for stenalderhjerner" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Hvad enhver dansker bør vide om kulturmøder
Antropologen Dennis Nørmark løfter her sløret for kulturmødets indre dynamik. Bogen er underholdende, letforståelig og trækker på mange konkrete eksempler. Den starter lidt tungt, og længden taget i betragtning er det nok primært en bog for uddannelsessøgende - selv om både forretningsfolk, skolelærere, socialrådgivere, ansatte i politi og sundhedsvæsen m.v. vil have gavn af at stifte bekendtskab med den. [Kort referat]
Vi kan heller ikke lide hinanden
Dennis Nørmark slår et indsigtsfuldt og betydningsfuldt slag for udviklingen af den kulturelle intelligens. [Kort referat]
Hvad med kulturen?
Dennis Nørmarks bog om mellemfolkelig kulturforståelse er et vægtigt bidrag til at undgå nogle af de fælder, der venter folk, som tror, at de kan gebærde sig 100 procent hjemmefødt i en fremmed kultur. Selv i så nært beslægtede lande som Norge og Tyskland er de kulturelle koder anderledes end i Danmark og det giver forfatteren en række morsomme og spændende eksempler på. Bogen er 'velskrevet og let tilgængelig,' men kunne efter denne anmelders smag godt være kortet lidt ned. [Kort referat]
En nyttig kulturel GPS
Antropologen Dennis Nørmark har skrevet en kulturel selvhjælpsbog, der giver masser af interessante aha-oplevelser og 'hjælper læseren til at forstå mennesker fra andre nationer og kulturer.' Bogen har en humoristisk tone hele vejen igennem og er 'lykkeligt befriet for kommercielle markedsføringsfloskler og dumsmarte neo-liberale bemærkninger.' [Kort referat]
Stenalderhjerner kan ikke lide åbne kulturmøder
Der er meget, der ikke rigtig fungerer i Dennis Nørmarks ellers velmenende selvhjælpsbog, der har til sigte at fremme menneskers (her i særdeleshed danskernes) evne til at erhverve sig kulturelle kompetencer: Velskrevet kan den ikke siges at være med dens utallige gentagelser, overflødige formuleringer og banale korrekturfejl, men værst står det til med dens manglende inddragelse af læserens kritiske sans. [Kort referat]