+ Læs mere
Berlingske
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Steppeulven" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Ulv i menneskeklæder
'Der er romaner, som bliver ved med at stå stærkt' uden at 'tabe højde og kraft.' Herman Hesses Steppeulven, som er udkommet i nyoversættelse med veloplagt forord af Ib Michael, er en af den slags uopslidelige bøger. Romanen, som fandt et nyt, ungt publikum i 1960'erne, følger Harry Hallers kalejdoskopiske og grænsesøgende rejse mod selvmordet. Fejlagtigt opfattet som en romantisering, men læser man slutningen grundigt – det opfordrede forfatteren selv sine læsere til – står det klart, at hovedpersonen til sidst vælger det besværlige liv frem for den romantiske død. Bogen holder stadig og er skrevet med 'dybde, farver, kraft og linjer, som sætter sig.' [Kort referat]
At være tro mod sig selv og udvise godhed mod andre
Herman Hesses kultroman om Harry Haller, der er ved at gå til af 'stiv borgerlighed' og normalitet og som finder forløsning hos en gruppe afvigere, der bekender sig til frihed og individualitet, blev et hit hos 1970'ernes hippier. Men bogen er meget mere end et tidligt hippie-manifest. Den indeholder en metafysisk dimension, som ofte bliver overset – en nærmest religiøs 'åbning mod en romantisk åndelighed og ægthed.' Smukt oversat er den også, og 'en stor nydelse og fornøjelse at læse.' Så spring bare over Ib Michaels lidt intetsigende forord og drop også forlagets forvrøvlede bagsidetekst og gå direkte i kødet på denne 'klassiker i litteraturhistorien.' [Kort referat]
Sande enere bor ikke i kollektiver
Hermann Hesses klassiske roman fra 1920'erne var én af hippiebevægelsens yndlingsreferencer, og det må man jo undre sig lidt over: Historien handler nemlig om Henry Haller, en 'mental eneboer i storbyen', der lever blandt sine bogstabler og kæmper en stadig indre kamp for at forlige sig med sin dyriske natur og blive en del af det omgivende borgerlige samfund - og som sådan inkarnerer Henry Haller vel ikke ligefrem hippiernes kollektivistiske idealer? Bortset fra det, er bogens skildring af et menneske i eksistentiel krise meget anbefalelsesværdig og stadig potentielt sprængfarlig i hænderne på ukyndige læsere. [Kort referat]
