Alle har retDemokrati som princip og problemaf Rune Lykkeberg

Alle har ret – men nogle mere end andre

I Danmark er alle demokrater, så det giver ikke meget mening at opstille interne modsætninger. Rune Lykkebergs ærende med dette 'brag af en bog' er i stedet at finde ulemperne og dilemmaerne ved at have demokrati som en naturlig livsform. Det gør han indsigtsfuldt og medrivende igennem talrige øjenåbnende analyser af litteratur, tv-serier og film, som alle peger på 'højeksplosive demokratiske problemstillinger' i forhold til eksempelvis 'sandhed, æstetik, seksualitet, skæbne og dannelse.' [Kort referat]

Intellektuelle antidemokrater

Rune Lykkeberg skriver 'indsigtsfuldt og underholdende' om forholdet mellem eliten og masserne i de talrige brudflader, som det moderne demokratiske samfund producerer. Han viser gennem analyser af bl.a. litteratur og tv-serier, hvordan demokratiforestillinger før og nu ofte ledsages af antidemokratiske tendenser, men stiller også spørgsmål ved demokratiets grundlag: For hvis magthaverne, der er fortalere for demokrati, alligevel inderst inde ikke tror på, at folket kan tænke selv, hvor ender vi så henne? Ligesom Lykkebergs 'Kampen om sandhederne' er også denne bog en fremragende læseoplevelse, og det eneste, man savner, er måske, at forfatteren bringer sig selv mere i spil - for hvor står Lykkeberg egentlig henne, når det kommer til demokratiet, eksperterne og folket? [Kort referat]

Han knuser ikke problemer, han knuser letkøbte løsninger

Med kunsten som erkendelsesform behandler Rune Lykkeberg det moderne demokratis indre modsætninger og dilemmaer med et analysemateriale af fin- såvel som populærkultur, fra Ibsens dramaer til comedy-serien Klovn. Forfatteren er ikke løsningsorienteret og kan derfor være svær at læse, men fungerer som ’løsningknuser’ ’på en ikke-lunken, lidenskabelig og dialektisk måde’ der afskriver selvfølgeligheder, bakker op om demokratiets videreudvikling og frem for alt vidner om troen på en bevægelse frem imod det bedre. [Kort referat]

Demokrati fra Kierkegaard og til Klovn

Rune Lykkebergs glansnummer, som han udfører bedre end nogen andre nuskrivende danskere, er at trække tråde mellem de 'mest utroligt forskelligartede referencer.' Elegant og medrivende springer han mellem Henrik Ibsen og Frank Hvam i Klovn, fra Hegel til popsangerinden Medina og fra Løgstrup til Alfons Åberg. Resultatet er 'en inspirerende og imponerende tour de force gennem det danske demokratibegreb.' [Kort referat]

Det lidenskabsløse demokrati

Rune Lykkebergs afdækning af demokratiets paradokser fokuserer ikke på staten og systemet, som det ellers er kutyme i den slags bøger. I stedet ser han på hvilket slags menneske demokratiet skaber og hvad det gør ved os, og finder på den måde en genvej til at undersøge demokratiets skyggesider. En af bogens hovedpointer er, at det er 'problematisk, hvis tilværelsen demokratiseres i en sådan grad, at skønhed, sandhed og storhed udviskes og nivelleres til en flad folkeafstemning.' [Kort referat]