En bygning slår revner af Lars Olsen
54/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere

En bygning slår revnerSocialdemokratiet og det folkelige Danmarkaf Lars Olsen

Det knager i samfundets fuger og bånd,

lad falde, hvad ikke kan stå!

Men ræk mig, o broder, din barkede hånd,

før i løgn og af sult vi forgå,

en bygning vi rejser til skærm i vor nød,

til arbejdet, liv eller død!


U.P. Overbys 'Socialisternes March' fra 1871 afsluttede ofte møderne i Socialdemokratiets spæde start, da man ikke længere satsede på dramatiske konfrontationer som slaget på Fælleden, men på tålmodigt at konstruere den skærmende bygning i form af fagforeninger og vælgerforeninger.


Det kom til at lykkes i så høj grad, at afgående LO-formand Thomas Nielsen i 1982 helt uden overdrivelse kunne konstatere, ”Vi har sejret ad helvede til, godt”. I næsten hundrede år var Socialdemokratiet helt afgørende for dansk politik og udviklingen af det moderne Danmark.


Den position har partiet nu tabt. Siden 1998 er vælgertilslutningen styrtdykket til under 20 procent - langt under Venstre og kun lidt over Dansk Folkeparti.

 

Den skærmende bygning slår altså revner, og Lars Olsen fortæller, hvordan det er gået til. Dramaerne i partitoppen er grundigt behandlet; Lars Olsens røde tråd er forbindelsen mellem Socialdemokratiet og det folkelige Danmark - fra den klassiske arbejderkultur til nutidens vælgervandringer, og hans fremstilling bygger på skriftlige kilder, erindringsglimt og interviews. I bogen diskuteres også, hvad det vil betyde for det danske samfund, hvis Socialdemokratiet viser sig varigt at være reduceret til et mellemstort parti.

 

 

De bedste priser:
Streaming-tjenesteAbonnementspris
Lyt gratis i 14 dage hos BookBeat

BookBeat tilbyder streaming af flere end 800.000 e- og lydbøger for kr. 59 om måneden. Basis-abonnemenetet er 20 timer om måneden, men BookBeat tilbyder også mere end 3 timers daglig lytning for kr. 129 om måneden.
Hent app'en til din smartphone, tegn abonnement og vælg frit blandt dine favoritter.

Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

En bygning slår revner af Lars Olsen

En bygning slår revner

Socialdemokratiet og det folkelige Danmark

af Lars Olsen

Ebog (ePub)

ISBN: 9788702150384

Udgivet 08-11-2013 af Gyldendal

4 boganmeldelser

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "En bygning slår revner" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Henrik Hoffmann-Hansen 12-11-2013
Giver et rigtig godt billede af den ideologiske kamp, som lurer under overfladen

Er Socialdemokraterne skadet i fundamentet?

Lars Olsen rammer ikke helt rent med denne debatbog om Socialdemokratiets krise. Blandt andet forholder han sig ikke til, at nogle af venstrefløjens problemer også har ramt den blå blok. Men bogen 'giver et rigtig godt billede af den ideologiske kamp, som lurer under overfladen, og som formentlig for alvor bryder løs, hvis regeringen bliver væltet ved næste valg.' [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Poul Aarøe Pedersen 18-11-2013
Kan sit håndværk, når det handler om snedkerere en god debatbog
Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Søren K. Villemoes 08-12-2013
Der er ikke meget nyt ... det meste er desværre hørt før

Corydons skyld

Socialdemokraterne på Christiansborg er 'blevet et elitært foretagende,' der har mistet fornemmelsen for baglandet og 'langsomt, men sikkert er ved at køre partiet i sænk.' Det er den overordnede pointe i Lars Olsens debatbog, som er overordentlig sympatisk, men desværre ikke byder på meget nyt. Det meste er hørt før – ikke mindst i Lars Olsens egne bøger – og selvom konklusionerne langt hen ad vejen er korrekte, er det ikke alle forfatterens argumenter, der holder vand. [Kort referat]

33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Henrik Dahl 08-11-2013
Skrevet på grundlag af såvel en politisk som en samfundsmæssig analyse, der ikke er korrekt

Den lille forskel

Lars Olsens debatbog er skrevet ud fra den politiske og samfundsmæssige analyse, at socialdemokratismen i Danmark er i forfald. Det er næppe korrekt hvilket betyder, at bogen hviler på et meget løst grundlag. I bogen gøres visser personer desuden til større helte, end de egentlig var, mens andre gøres til større fjolser, end de fortjener, og der bliver krydret med røverhistorier, som ikke er faktuelt korrekte. Bogen rummer ikke de helt store overraskelser. Faktisk virker den mest som en art syntese af forfatterens sidste seks bøger. Den kan derfor ikke mindst anbefales, hvis man er kommet bagud med at læse dem. [Kort referat]

Ikke lagt online