Brudzoneaf Jonathan Franzen

Selvsving

Allerede for 22 år siden var Jonathan Franzen ’en amerikansk ørn af en forfatter,’ som kunne slå episk med vingerne og favne alverdens emner ’så udtømmende og analytisk begavet, som var de artikler i The New Yorker.’ I denne voldsomt fabulerende roman fra 1992 om menneskeskabte jordskælv og forskellige tankesystemers kamp mod hinanden ’afdækkes den amerikanske befolknings indre konflikt imellem religion og naturvidenskab.’ Det er bestemt ikke for meget at kalde bogen ’den store amerikanske roman’ – måske er det endog for lidt. [Kort referat]

Kapitalen og naturkatastrofen

Jonathan Franzen holder sig ikke på hovedplottets smalle sti i denne roman fra 1993. Sideløbende med historien om en række jordskælv, der ryster byen Boston og i særdeleshed familien Holland hvis brogede skæbner vi følger i et slags ’økokapitalistiske krimispor’ tager forfatteren fat på ’sværvægtere som miljøet, den fri abort, kvinderettigheder og religiøs fanatisme – politiske temaer, der i 1990'erne har været tidstypiske i USA, men ikke er blevet mindre aktuelle i dag.’ Talentet for overraskende sidehistorier er stort hos Franzen, men er også en ’svaghed i denne ellers ret så livskloge og sprogligt boblende roman.’ [Kort referat]

Talent på spring

Også var 21 år siden var Jonathan Franzen mere end almindeligt velskrivende, men denne roman nummer to fra hans hånd ’er for lang og for ufokuseret og en række af bipersonerne er for endimensionelle’ til at bogen kan kaldes helt vellykket. [Kort referat]

Alting skælver

Jonathan Franzens anden roman fra 1991 modtog ved udgivelsen i USA ’nogen anmelderopmærksomhed, men fik ikke rigtig greb i læserne. Og det forstår man sådan set godt, for selv om det bestemt ikke er nogen dårlig bog, så er den noget strittende og til tider lidt ujævn.’ Læst med hans senere mesterværker in mente lægger man mærke til ’hans skarpe kulturkritiske blik for det moderne Amerikas dårskab,’ der blev endnu mere udfoldet senere. [Kort referat]

Flere familieportrætter fra Franzen

Den væsentligste kritik man kan rette mod Jonathan Franzens anden roman er, at den er fra 1993 og at der er sket så meget i de forløbne 21 år, at det får bogens ’store samtidskritiske skelet til at virke en anelse porøst, sine steder ligefrem forældet.’ Det er selvfølgelig ikke Franzens skyld, og bogen kan sagtens læses alene for dens knugende familieportræt. Forfatteren ’er ikke familiefan, så er det sagt, og prosaen gnistrer af indestængthed og sammenbidte tænder. Franzen skriver både vittigt og præcist og sine steder med en ungdommelig energi, som klæder ham.’ [Kort referat]

Familiekatastrofer

Der er katastrofer både indenfor og udenfor i Jonathan Franzens roste, men lidt oversete roman fra 1993. Indenfor ramler det for familien Holland fra Bosten og udenfor bliver jorden rystet af mystiske jordskælv, som muligvis har forbindelse med de mange penge, som bedstemoren efterlader sig. Forfatteren ’kombinerer katastrofer og overgreb på naturen med en arvestrid, der splitter familien’ i dette drama med store armbevægelser. [Kort referat]