Kommuneskolen er ramme i 'Over os hænger en vidunderlig sol'. En mangedoblet jegstemme taler
og udæsker ideer om det barnlige, om det elevmæssige, om identitet, om individet i strukturerne og om, hvordan det overhovedet er muligt at leve. Fabuleringer og kommunal realisme besmitter hinanden gensidigt. Flugt, unddragelse, fremtidmusik, lyst, forvirring, overmod, sorg, dumhed, kærlighed, raseri og samfundskritik.
+ Læs mere
Politiken
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Over os hænger en vidunderlig sol" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Drømmenes folkeskole
Majse Aymo-Boots roman må være årets mindste. På de 90 små sider står der ikke meget mere end i en 'dansk standardnovelle.' Men sproget er der intet standard over. Forfatteren har indkogt og ladet ordene og sætningerne simre indtil der tilbage var 'en lillebitte klump intenst sprogligt velbehag og skarp kortlægning' af det, man kunne kalde 'livets syntaks.' 'Majse Aymo-Boot skriver utroligt, utroligt morsomt' og bruger veloplagt pædagogikkens sprog så der for eksempel kan stå: 'Jeg laver mine lektier og demonstrerer rimelig forståelse af stoffet … jeg er mere en ballademager, som altid skal provokere og ikke kan sidde stille.' Eller 'Jeg synker til bunds i svømmehallen, og uden at behøve at trække vejret ligger jeg på bunden som et reptil, en nopret struktur, eller snarere noget mineralsk, krystalliseret og unedbrydeligt … Men så skiller jeg mig af med den interesse.' Sådan flintrer de sociale dagdrømme afsted, skiftevis helt afsindige og helt genkendelige. [Kort referat]
"Er man borgerdydig smerter de os"
Majse Aymo-Boots ikke særlige romanagtige roman er ’slet ikke til at stå for.’ Alting flyder let og elegant – identitet, tid og sted – fra et startpunkt i en folkeskole til Korfu, til cirkus, til junglen, til Arktis og tilbage igen til folkeskolen. Det er ’grundsjovt’, vildtvoksende og – som sagt – ikke til at stå for. [Kort referat]
Finurlige folkeskolebetragtninger
Fortællerstemmen i denne bog er både dreng og pige. Måske en af hver? Det er ikke til at afgøre og heller ikke vigtigt. Det vigtige er den udforskning af sprog, køn og identitet, som fortællerstemmen foretager med den danske folkeskole som ramme. Dette sker med et væld af finurlige tanker og vi kommer vidt omkring. Det hele er skrevet som en råtekst og fortællerstemmen retter ofte på sig selv. Noget der kan virke prætentiøst, men alligevel virker. [Kort referat]
Underfundige betragtninger fra folkeskolen
Majse Aymo-Boots 'ubegribeligt vellykkede miniroman' har en billedkraft af en anden verden og er tillige 'klukkende morsom.' Sprogligt og handlingsmæssigt er vi i folkeskolen, hvor fortælleren (dreng eller pige?) udtrykker sig med termer, der synes 'taget direkte fra Undervisningsministeriets bekendtgørelser om folkeskolens mål' eller vejledninger i stilskrivning: 'Jeg indleder med nogle almene betragtninger, og så glider jeg over til det mere personligt anekdotiske …' Aymo-Boot pirrer konstant læserens nysgerrighed med 'sin underfundige tekst, der synes at rumme uendelige muligheder for fortolkning' og denne anmelder 'glæder sig inderligt til at læse mere fra denne uimodståelige forfatter.' [Kort referat]
Mine øjenlåg er hudfugle
Denne nye roman fra Majse Aymo-Boots er vidunderlig, vild og velskrevet. Den er ironisk, og det hun vil ironisere over, er vistnok sin folkeskoletid, men undervejs går hun 'hallucinatorisk fra koncepterne'. [Kort referat]
Foran os ligger en vidunderlig bog
På 'intelligent, ekvilibristisk og tit virkelig morsom vis' portrætterer Majse Aymo-Boot nutidens barndom i et forrygende sprog, der parafraserer folkeskolens institutionsjargon: 'Jeg kan opleve små sejre, men også nederlag i skolen såvel fagligt som socialt' eller 'Jeg laver mine lektier og demonstrerer rimelig forståelse af stoffet, spændende fra den relevante detailiagttagelse til syntesen, og jeg kaster ikke med madpapir.' Bogen serverer ' barndommen som en meget flerdimensionel tilstand' og 'åbner vores hjernekasser for nye måder at tænke på. Tak for det.' [Kort referat]
Hvad vil jeg med livet?
Som helhed er Majse Aymo-Boots bog om tiden som elev i en kommuneskole 'en stilfærdig observans om det at være barn, om forsøg på at finde et ståsted og en mening' og om som voksen af jage den identitet, der så nemt forsvinder i potentialer og udfordringer. 'Det er en spændende bog, som klart afslører et talent i svøb, for Aymo-Boot spiller i en enkel, simpel, melodiøs toneart, men stemningsrigt i en moderne forstand.' [Kort referat]