Knud, den Storeaf Hanne-Vibeke Holst

Fra datter til far

Var det ikke for slutningen, hvor den døende Knud Holst forsoner sig med sin datter og sig selv, ville Hanne-Vibeke Holsts kæmpe-romanbiografi om faren være næsten ubærlig læsning. Men selvom hun må have haft meget at være vred over, er det tydeligt, at bogen er skrevet i kærlighed. Det har dog ikke forhindret hende i at afdække sin fars fald fra de litterære tinder og ned i en menneskelig sump med en nådesløs detaljegrad. Anmelderen spørger sig selv, om bogen ville have gjort et lige så stort indtryk, hvis den ikke handlede om en kendt dansk forfatter … og svaret er entydigt, at det er ligegyldigt, for 'manden lever som romanfigur, skildret med stor indlevelse og set både udefra og indefra, en mand, der nåede meget, men gerne ville have nået endnu mere.' [Kort referat]

Et helt liv

'Jeg skal i hvert fald ikke være bondemand,' trodsede en ung Knud Holst sine indremissionske forældre og begyndte en social opstigen, der førte ham helt ind i det kulturelle parnas' centrum. Men nedad gik det igen. Fra at have været en af 1960'ernes anerkendte digtere og forfattere døde han fattig og forhutlet. Det omtumlede liv skriver hans datter betagende om med nådesløse detaljer og 'plads til både lune og tragik.' Bogen er 'stor, stærk og gribende, og Hanne-Vibeke Holst har aldrig været bedre.' [Kort referat]

En fars forlis

Hanne-Vibeke Holst har formentlig altid været forundret over sin fars sociale forlis og den voldsomhed hvormed han modsatte sig de mennesker, der elskede ham. I denne grumme roman opdigter hun en mulig forklaring, som – takket være hendes omfattende research blandt forfattervenner og bekendte – må være tæt på sandheden om hans liv. Portrættet af 1960'ernes litterære parnas med den mægtige Klaus Rifbjerg i midten er vittig epokeskildring og portrættet af Kirsten Holst, der redder familiens kuldsejlede økonomi med en lynskrevet krimi er smukt, men den indfølende skildring af Knud Holst er svimlende generøs og mesterligt. Hanne-Vibeke Holst har aldrig skrevet bedre. [Kort referat]

På sporet af den tabte far

Hanne-Vibeke Holst skåner ikke sin far, den fallerede forfatter Knud Holst, i denne sitrende portrætroman, men han bliver heller ikke fornedret og han får lov til at funkle som fortjent i den del af romanen, der handler om hans enestående optur i 1960'ernes litterære Danmark. Der er et sprogligt svæv over skildringen, som mimer hovedpersonens modernistiske lyrik og som må være 'Hanne-Vibeke Holsts flotteste litterære præsentation til dato.' [Kort referat]

Knudemanden

Forfatteren Knud Holst nåede lige så langt hans drømme rakte: Stilren villa i Løkken, succes som forfatter, smuk kone, tre søde vellykkede døtre. Men da han nåede højdepunktet slog opvækstens underlegenhedsfølelse igennem og fjernede det hele igen. Skilsmisse, druk, utroskab, impotens og litterær glemsel – datteren Hanne-Vibeke Holst beskriver nedturen så detaljeret og med så slet skjult bitterhed, at 'man til sidst som læser er ved at få nok,' men det lykkes hende at vende det, der 'kunne være et rent anklageskrift' til også i nogen grad at være et forsvar for knudemanden Knud Holst. Hanne-Vibeke forsømmer sin fars litterære virke – 'det hører man så lidt om, at man ikke helt forstår, hvad det er, han kunne,' men måske kan bogen levere fornyet interesse for forfatteren, der blev overhalet af både kone og datter. [Kort referat]

Digte, druk og dæmoner

I årevis har Hanne-Vibeke Holst tordnet mod sin far, Knud Holst, hvis kuldsejlede forfatterkarriere ikke levnede plads til at rose hans datters succesfulde ditto. 'På den baggrund er det en fryd at opdage,' at galden i bogform er forvandlet til 'en usentimental og klarsynet kærlighedserklæring.' Ømheden omfatter ikke Knud Holsts drikkeri og misundelse, men 'hans kejtede entré på de bonede gulve' i 1960'erne, da han trodsede sin sociale arv og blev en af de første til at modtage Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Den del af bogen er romanens 'funklende juvel.' [Kort referat]

Tung farkrønike fra Holst

Hanne-Vibeke Holst er en rutineret ordsnedker og denne historie om hendes fars op- og nedtur er af den universelle slags. Men det er som om forfattere har forsøgt at reparere sit komplicerede forhold til Knud Holst med omhyggelighed og omstændelighed. Historien er lang og tung, men det kan også have sin berettigelse i det kolde vintermåneder. [Kort referat]