Først dør man fysisk, så bliver man tiet ihjel
Journalisten Esben Kjærs ’hjerteskærende beretning om tabet af familiens syvårige søn’ er både en dybt personlig fortælling og en barsk kritik af ’de sidste par hundrede års kontinuerlige nedbrydning af vores spirituelle forståelse af døden,’ hvor hverken folkekirken eller ateismen går ram forbi. Forfatteren giver en inspirerende og vigtig lektie i, hvordan stor sorg ikke er en fase man skal igennem, men en blivende kraft, som man har mulighed for at transformere til noget positivt i sit liv. [Kort referat]
