Den hvide rose er en digtsamling om at være tæt på et menneske med alvorlig sygdom, om at blive på kærlighedens sted, selvom kærligheden er gået i stykker. Og om at skrive poesi i en verden, hvor kærlighedens sprog synes slidt op.
Olga Ravn, f. 1986, er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede med digtsamlingen Jeg æder mig selv som lyng (2012). Siden fulgte chapbogen Mean girl (2014) og romanen Celestine (2015). Hun er blevet tildelt Michael Strunge-prisen og Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat.
Vi er stødt på 16 anmeldelser af bogen "Den hvide rose" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Peter Stein Larsen 18-08-2016
Fremragende digte
Smerte og skønhed i forunderlig billedverden
Olga Ravn skriver fremragende digte om følelser af sorg, smerte, afmagt, desperation, ømhed og kærlighed i forhold til en alvorligt syg [Kort uddrag]
Olga Ravn er en af vor tids store digtere, og hendes nye digtsamling er mørk kunst, der også rummer stor skønhed [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jørgen Johansen 31-08-2016
En særegen og stærkt suggestiv oplevelse
Kærlighed og død
Hvert eneste af Olga Ravns 160 digte fordelt over 352 sider ’står og blinker hjerteskærende ensomt og forladt blandt de mange tomme sider.’ Det er der en indlysende årsag til, for ’det ekstremt store antal blanke sider spiller en aktiv og vigtig rolle i bogen med dens tabs-og fraværs motiver.’ Forfatteren arbejder også med gentagelser, hele digte dukker op igen ligesom bestemte linjer og ord messende repeteres. Minimalismen og ’de musikalske gentagelsesmønstre gør bogen til en meget særegen og stærkt suggestiv oplevelse.’ [Kort referat]
Roseclubbing. Olga Ravns nye digtsamling er en opulent og minimalistisk stammende båndsløjfe om kærlighed og sygdom, der indædt gør godt. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Tobias Skiveren 18-08-2016
En højst interessant læseoplevelse
Gammel poesi på nye flasker
Olga Ravn slog i 2012 sit navn fast med en avantgardistisk poesidebut af de mere radikale. I ”Den hvide rose” vender hun tilsynelydende tilbage til en traditionel, lyrisk form. Men der er noget, der ikke helt stemmer. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
100/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Christian Stokbro Karlsen 02-09-2016
Et klassisk værk ... jeg bukker mig ærbødigt
Overflødiggør resten af den halve hyldemeter poesi, der normalt findes hos den velassorterede boghandler
Et nærvær, du må gå til Højsangen eller mystikeren for at finde
Aldrig har så få linjer i en bog fortalt så meget om verden, om sygdom og om kærligheden. DEN HVIDE ROSE af Olga Ravn indeholder ‘kun’ 160 x 5 korte linjer, men ud af disse linjer vokser et mesterværk så stort, at det er på højde med nogle af de allerbedste digte, jeg nogensinde har læst. [Kort uddrag]