HylsterEn Frank Harder-krimi #2af Christian Dorph

Da den 86-årige, stenrige jødiske læge Carl Werner Kreutzfelts ejendom bliver udsat for hærværk tyder alt på, at det er drengestreger, og politiet vil ikke tage sig af det. Samtidig modtager Kreutzfelts datter anonymt nogle sider fra en dagbog, som hendes far førte under krigen, inden han kom i koncentrationslejr. Privatdetektiven Frank Harder bliver sat på sagen, og han skygger nogle palæstinensiske drenge, der driver den af med plat og småkriminalitet. Det fører ham til den karismatiske dansk-russiske gangster, Perkerkongen. Herefter begynder et grusomt og blodigt spil om hævn og ære og uhyggelige hemmeligheder fra krigen."Christian Dorph er helt oppe at ringe med den avancerede Hylster. Alligevel skal jeg på trods af alt gustent overlæg i forbindelse med Christian Dorphs Hylster erklære, at jeg ikke tror på, at der i resten af bogsæsonen, som jo knap er startet, vil blive budt på mere original dansk krimi. Topkarakter til Christian Dorph for Hylster.Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten"Christian Dorphs anden kriminalroman Hylster er mesterlig, morsom, litterær bevidst og grotesk. Læs den. Det er eksistentielle temaer som skyld og straf, offer og bøddel, fatalisme og tro, som Christian Dorph atter byder på. Realisme er, hvad man gør det til, og Dorph skyer ikke på nogen måde det groteske. Men han gør det med lethed, litterært og poetisk talent og med et element af humor ... Dertil kommer en sanselig og visuel fornemmelse, som især folder sig ud i de næsten forelskede københavnerskildringer. Hylster er en roman, som enhver litteraturglad vil elske for dens finurligheder og sprog, men også krimilæseren skulle unde sig denne oplevelse.Mai Misfeldt, Berlingske Tidende"Dorph tager både Chandler og Hammett på kornet og vikler sig så fri af dem og bliver helt sin egen. Det er enestående at følge Harder og den sproglige slentren i det danske, Dorph behersker. Ligesom Harder ikke kan blive træt af Gammel Kongevej, bliver man som læser heller ikke træt af at følge dette private øje og at lade de sproglige finesser komme bag på én."Mette Strømfeldt, BT