Bogen handler om den 29-årige kvinde Ghaliya Barkat, der i 9 måneder og 20 dage var fange hos terrorgruppen Islamisk Stat sammen med sin et år yngre søster. Ghaliya blev sammen med tusinder andre enten dræbt eller kidnappet for at bekende sig til religionen ezidisme, som af Islamisk Stat anses som vantro.
Ghaliya blev holdt fange i både Irak og Syrien og blev daglig udsat for overgreb. Hun overværede IS-krigere halshugge folk for øjnene af hende, tage stoffer og brutalt afstraffe kvinder, der forsøgte at flygte fra deres fangenskab. Den nu 29-årige ezidi-kvindes forsøg på selvmord og bøn om at blive dræbt blev forhindret.
Trods daglige krænkelser lærte Ghaliya at bevare håbet og slap til sidst ud med hjælp fra en købmand.
Deniz Serinci er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk og har i årevis fulgt ezidierne rundt omkring i verden. Han har tidligere skrevet bogen ”Terrorens Kalifat – et indblik i Islamisk Stat” og er jævnligt i Irak.
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Slave i Islamisk Stat" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Sune Fischer 21-01-2018
En brutal og nådesløs fortælling
Indenfor i Islamisk Stats torturkammer
Journalisten Deniz Serinci, der har kurdiske rødder, har beskæftiget sig indgående med Islamisk Stat og dens hæslige gerninger. I den forbindelse har han udgivet bogen ’Slave i Islamisk Stat’, hvor han beskriver yazidi-kvinden Ghaliyas hårrejsende oplevelser, hvor hun blandt andet fungerede som sexslave for de skæggede IS-krigere. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Mikael Jalving 11-03-2018
Minder om noget fra en gyser, bare værre
Slavernes fortælling
Yngre dansk journalist blotlægger to søstres lidelser i islamisk fangenskab, så læseren ønsker sig brændende hævn. [Kort uddrag]
Sproget har en tendens til at blive en kende klichéfyldt
285 dage hos Islamisk Stat
I sommeren 2014 blev irakiske Ghaliya taget til fange af Islamisk Stat og holdt som sexslave, fordi hun tilhørte den religiøse gruppe ezidierne. Nu fortæller hun sin historie [Kort uddrag]
Moderne slaveri. Kvindelige fanger hos Islamisk Stat behandles forfærdeligt, men tilsyneladende forskriftsmæssigt. Vil det mon føre til selvransagelse og diskussion blandt muslimer? [Kort uddrag]