Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa.
På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen – både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker. Med på turen medbringer han et manuskript, som introducerer ham og læseren til seks måder at iagttage mennesket på: det biologiske menneske: Homo sapiens, det fornuftige: Homo rationalis, det følsomme: Homo sentimentalis, det sociale: Homo socius, fremtidens menneske: Homo futuris, og det troende menneske: Homo religiosus. Brinkmann fremhæver ikke specifikt ét af disse perspektiver, men viser, at de alle er nødvendige for at begribe mennesket i sin helhed.
Med udgangspunkt i disse menneskebilleder præsenteres Andreas – og læseren med ham – for de store filosoffer og videnskabsfolk i den europæiske kulturhistorie. Læseren – ung eller gammel – får en lettilgængelig introduktion til den europæiske filosofi og til Brinkmanns egne tanker om, hvad det er at være menneske.
Vi er stødt på 14 anmeldelser af bogen "Hvad er et menneske?" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Henrik Jensen 22-08-2019
Spændende og givende
Brinkmann skriver økonomisk og klart. Han er kort sagt en knippelgod formidler
At blive et menneske – og ikke bare sig selv
Svend Brinkmanns nye bog vil med idéhistoriske midler lukke luft ud af tidens selvoptagethed. Den er ”et par briller at se verden igennem”. Et sympatisk projekt og en god, stedvis fremragende bog. [Kort uddrag]
Svend Brinkmanns nye bog minder om »Sofies verden«. Men den er ikke nær så kedsommelig. »Hvad er et menneske?« fortæller levende om det menneskelige væsen filosofisk set - og om en plaget teenager, hans aldrende bedstemor og deres fælles dannelsesrejse. [Kort uddrag]
Læseren tages i hånden rundt i Europa med kufferten spækket med idéhistoriske betragtninger mod en større forståelse af verden og det at være menneske. [Kort uddrag]
I “Hvad er et menneske” af Svend Brinkmann har den unge fyr, Andreas og hans bedstemor, Anna aftalt at tage på dannelsesrejse sammen ned igennem Europa. [Kort uddrag]