Da 18-årige Sui flytter hjemmefra, bliver Kai, der har opfostret hende alene, ramt af en livskrise. Kais koreanske far forlod ham, da han var barn, og han identificerer sig hverken med sine koreanske rødder eller med sine evner til at helbrede andre ved håndspålæggelse. Han beslutter sig for at rejse til et alternativt samfund i Indien for at genfinde sig selv, og Sui kører til Sverige for at besøge sin 70-årige verdenskendte mor. De har ikke set hinanden, siden Sui var 7 og Miriam vendte civilisationen ryggen. Moren er i gang med skabe sit livsværk; hun indhegner et skovområde bag en mur, så naturen kan udvikle sig uberørt af mennesker. Efter et uforløst møde rejser Sui videre for at opsøge sin koreanske bedstefar og ender på den sydkoreanske ø Marado i et lille matriarkat, der lever af at dykke efter perler.
Ophav er en hverdagsodyssé om en familie på tre, der skilles og rejser ud i verden for at finde fred med sig selv og med hinanden. En eventyrlig fortælling om den kærlighed og smerte, der adskiller, men også knytter en familie sammen, om følelsen af hjemløshed og jagten på et meningsfuldt liv.
Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "Ophav" i de 484 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Berit Holbek Jensen 23-04-2019
Eva Tind kan lyse et eviggyldigt tema op og få det til at leve
Hvordan er det lige, man elsker?
Nogle bøger efterlader sig små lommer i éns sind. Det er forskelligt, hvad der ER i lommerne, og det kan være svært at sætte ord på ud over dem, forfatteren allerede har skrevet. Hvad angår Eva Tinds nye roman, ”Ophav”, så er det noget med lys og håb og ikke mindst kærlighed. Stor kærlighed. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 12-04-2019
Befriende atypisk, stærkt udadvendt og engagerende humanistisk
Eva Tind ... bekræfter sig som en på én gang vild, diskret og enestående forfatter
Rejsen til Rodinia
Identitet. Eva Tind skriver befriende atypisk om forladthedstraumer, familier og andre fællesskabsformer. [Kort uddrag]
Eva Tinds nye roman ”Ophav” er en – i ordets bogstaveligste forstand – usædvanlig pageturner. Men ligesom med de bøger, der sædvanligvis betegnes pageturnere, holdes læseren i ”Ophav” hen i et ustoppeligt begær efter at høre, vide, sanse mere. [Kort uddrag]
En smuk og rørende roman om kunstneren Miriam, arkitekten Kai, datteren Sui og deres individuelle forsøg på at blive dem, de er. Endnu et fremragende værk af Eva Tind. [Kort uddrag]
Eva Tinds Ophav er en skildring af den næsten nomadiske tilværelse, man kan opleve, når man søger efter sin plads i verden. Det er en utraditionel families fortælling om kærlighed, splittelse og menneskelige relationer, der tager læseren med på en snørklet jagt efter meningen med livet. [Kort uddrag]
Eva Tind, der er adoptivbarn fra Korea, gennemspiller også i sin nye roman hele det problematiske felt omkring slægtskab og tilhørsforhold. Denne gang med afsæt i det synspunkt, at biologien ikke er den eneste forudsætning for at føle sig i familie med nogen. [Kort uddrag]