Under et besøg hjemme i Cornwall bliver privatdetektiven Cormoran Strike antastet af en kvinde, der beder ham hjælpe med at finde hendes mor, Margot Bamborough – som forsvandt under mystiske omstændigheder i 1974. Det er nyt for Strike at arbejde med en henlagt sag – for slet ikke at tale om en fyrre år gammel, uopklaret én af slagsen. Trods den spinkle chance for succes, bliver han interesseret og påtager sig opgaven, oven i den stribe sager han og hans partner på detektivbureauet, Robin Ellacott, allerede arbejder med. Robin slås samtidig med en problematisk skilsmisse, uønskede tilnærmelser fra anden side og sine følelser for Strike. Efterforskningen af Margots forsvinden viser sig at være en djævelsk kompleks sag, som omfatter tarotkort, en psykopatisk seriemorder og upålidelige vidner. Og de må sande, at selv en årtier gammel sag kan vise sig at være dødsensfarlig … Ustyrligt blod er den femte Cormoran Strike-roman, og dette labyrintiske værk, som tager vejret fra en, er samtidig det mest fængslende og gribende til dato. Robert Galbraith er et pseudonym for J.K. Rowling, forfatteren til Harry Potter-bøgerne og romanen Den tomme plads. Denne bog er oversat af Agnete Dorph Stjernfelt.
Vi er stødt på 12 anmeldelser af bogen "Ustyrligt blod" i de 483 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 03-10-2020
Læseropslugende krimi med stort overskud, masser af atmosfære og imponerende overblik
Cold Case og varme hjerter
Det er med stor forventning, man sidder med den 1,192 kg tunge bog i skødet, parat til at læse krimi nr. 5 om Cormoran Strike, tidligere Oxfordstuderende og militærpolitimand, og Robin Ellacott, tidligere psykologistuderende og kontorvikar. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Mie Petersen 24-10-2020
Fremragende
Strike på sporet 40 år efter
J.K. Rowling har efter Harry Potter-serien nærmest overgået sig selv endnu engang, for Cormoran Strike-krimierne er fremragende, og nu foreligger nummer fem i serien med titlen ”Ustyrligt blod” i en dansk oversættelse. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Anita Brask Rasmussen 25-09-2020
En usædvanligt god, vred feministisk krimi
En overrumplende opfindsomt skrevet roman
J.K. Rowling er en fantastisk opfindsom og velskrivende forfatter
Feministisk brændstof nok til at gøde ilden fra 1970’erne langt ind i det nye årtusinde
Ikke bare ligestilling, men hævn
J.K. Rowlings nye roman er en rasende og velkomponeret feministisk krimi, der råber: Glem aldrig, hvad kvinder udsættes for, og vær beredt. [Kort uddrag]
Efter 950 sider: Hvad vil Rowling egentlig med sin nye serie?
Sadistiske overgreb, kaotiske privatliv, okkult mysticisme og højlitterære prætentioner. Den femte roman i Cormoran Strike-serien vil umådeligt meget, uden at det på noget tidspunkt bliver særlig klart, hvad J. K. Rowling, her under pseydonymet Robert Galbraith, egentlig vil med det hele. [Kort uddrag]
Fremragende krimi, der er meget mere end blot spænding med sit flotte sprog, vidunderlige personer og London, når det er bedst – og værst. [Kort uddrag]