+ Læs mere
Berlingske
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Læretid" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Dyknagler og digte
Peder Frederik Jensens anden roman er ’en stor, blivende læseoplevelse.’ Den ordknappe fortælling om en ung mand, der flytter fra Købenavn til Vestsjælland for at gå i lære som bådebygger kan læses på to måder. Dels som en arbejderroman om et liv der er tømt for overfladiske drømme om penge og prestige. Og dels som en roman om forfatterens selv, der lærer ’at bruge sprogets svar på dyknagler, undersænkere, porehamre og kalfatrejern.’ Han har i den grad bestået. [Kort referat]
Et svendestykke
Peder Frederik Jensen har skrevet en ordknap, men virkningsfuld roman om en ung mand, der går i lære som bådebygger og finder en meningsfuldhed i at gøre et godt stykke arbejde. Romanen er også en opvisning i håndværkersprog og fyldt med eksotiske ord fra en verden, hvor alting har sin plads og sit navn. Og så er det en roman om at ’føle sig hjemløs og at lære at leve med det.’ [Kort referat]
Respekt for arbejdet
Peder Frederik Jensen har skrevet noget så sjældent som en skibsbyggerroman, der supplerer historien med to siders ordforklaringer på fagudtryk. Bogen handler om en ung mand i lære som skibsbygger, og han lever i panisk angst for at få en arbejdsskade på grund af branchens mange ulykker. Det er realistisk skildret i en minimalitisk stil á la Helle Helle, og ofte overlades det til læseren at drage sine egne konklusioner om personernes følelser, tanker og handlinger. [Kort referat]
Højstemt arbejdersang
Peder Frederik Jensen skriver nostalgisk og nænsomt om håndens arbejde i denne lille, lavmælte roman om en ung mand i lære som bådebygger. I korte kapitler følger vi ham igennem læretiden på et lille værksted ved Røsnæs. Forfatteren er med god grund forelsket i alle de skønne fagudtryk – porehammer, skølpjern, spigere – men rammer en gang imellem det sprogligt højstemte. [Kort referat]
Minimalistroman for menigheden
Peder Frederik Jensen skriver minimalistisk fiktion, der går under betegnelsen 'en roman' og ikke efterlader sig noget varigt indtryk. Bogen kan læses både som en dannelseshistorie om en ung mand, der oplæres som bådebygger, og som en allegori over romankunsten. Det er meget litterært og indforstået, men man må medgive forfatteren, at han da i det mindste skriver tydeligt og sammenhængende, og tematisk er han da ganske original. [Kort referat]
Spring over
140 siders selvhøjtidelig forfatterskole-litteratur om en ung forfatter, der er i lære som bådebygger, men hverken føler sig ’hjemme i åndens eller håndens verden.’ ’Et ubetydeligt snefnug af en roman.’ [Kort referat]
Virkeligheden som litteratur
Peter Frederik Jensen har skrevet en dokumentarisk roman om sin egen læretid som bådebygger i Kalundborg. Sproget er minimalistisk, nærmest køligt, men romanen er fuldt af fagudtryk og indsigt i arbejdspladsens problemer og omgangstone. [Kort referat]